Jeg har set kongeligt bryllup i dag. Selvom jeg på det bestemteste ikke er royalist, lader jeg mig bedåre af kærlighed og kjoler og storladen musik.
Præsten sagde, at ægteskabet skal hjælpe ægtefællerne til at træde i karakter og blive de mennesker, de bør blive. Det fik mig til at tænke, at uanset hvor glad jeg er for at være gift, så var det ikke, da jeg blev gift, at jeg trådte i karakter. Det var, da jeg blev mor.
Her er “Hele 3 ting”, jeg lærte af at blive mor. Jeg er sikker på, at de samme ting – og også større ting – kan læres ad andre veje. Men for mig var det moderskabet, der blev vejen:
1:
Jeg lærte, at nogen og noget er vigtigere end mig og mit. Den erkendelse klæder de fleste.
2:
Jeg lærte, at have tillid til mit indre kompas. Det måler faktisk ret præcist.
3:
Jeg lærte om vigtigheden af Zen: Ro nærhed og fordybelse. Med børnene og med mig selv.
I dagens anledning: Et bryllupsbillede. Søren og jeg blev gift på en strand på Mauritius. Kun i overværelse af børnene. Lur mig, om ikke der alligevel var øjeblikke i dag, hvor Kate og William godt ville have byttet…
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Rammerne er i virkeligheden ikke så vigtige – det vigtige er den magi, der ligger i det øjeblik, man siger ja til hinanden. Om vielsen sker i Westminster Abbey, på stranden på Mauritius eller på Glumsø rådhus kommer (næsten) ud på ét. Umiddelbart virker stranden mest romantisk, men når bare man ved, at man har fundet den eneste ene, bliver vielsen magisk uanset tid og sted
Skønt familiebillede fra stranden, intenst og dejligt ser det ud.
Vi blev gift på Hjarnø (lille bitte put ø i Horsens Fjord) og gik også selv på stranden for at få bare-tæer-i-vand-billeder. Skøn dejlig stund, hvor vi mentalt bare lod gæster være gæster…