Fredag den 3. juli

af Anna Skyggebjerg den 3. juli 2009

Nogle dage skiller sig ud. Ikke ved at indeholde noget ganske særligt, men ved at indeholde øjeblikke, hvor det helt enkle føles stort. Sådan har i dag været:

1

Da ingen af os skulle afsted på arbejde eller i SFO, og vi derfor spiste morgenmad på altanen, talte om alt og intet og trak vejret ind imellem. Pure and simple.

2

Da Hjem Is-bilen kom forbi her til aften, og Jacob og jeg løb ned og hentede 75 is. Han på bare fødder og i pyjamas med vrangen ud.

3

Da Jacob og jeg så Michael Jackson-koncert og skreg og hylede i sofaen, da han sang Billie Jean og moonwalkede.

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Losarinas mor 4. juli 2009 kl. 12:22

Det stor i det små..
Skrev hele sidste år , en taknemmeligheds dagbog og det er netop de såkaldte små ting, der gør os glade i vores dagligdag.
Selvfølgelig bliver vi da også glad , hvis vi vinder i lotto :-)

Tina 5. juli 2009 kl. 21:57

Skriver selv i noget, jeg kalder en positivbog. Jeg gør det ikke hver dag, men har, ligesom dig, besluttet, at de dage, der virkelig har været noget lort, da SKAL jeg skrive i den.
Faktisk har min familie en tid ikke været så gode til at se det positive og det besluttede jeg for kort tid siden at gøre noget ved (inspireret af “Zen for mødre”): Hver dag ved aftensmaden siger både min mand, min søn og jeg selv 3 gode ting hver om den dag, der er gået. Jeg har læst, at det danner nye hjernespor at tænke på en anden måde, og at det at tænke mere positivt dannes der jo så også et nyt hjernespor til!

Den 3. juli er forøvrigt helt speciel for min familie og jeg: vores lille datter blev født sidste år – 6 uger for tidligt, lå i kuvøse og fik sondemælk. Det blev en hård måned på Neonatalafdelingen i Hillerød men hun klarede sig storartet og vi kom hjem meget tidligere end beregnet – også selvom hun slet ikke vejede 2 kg som de ellers helst ser, før man sendes hjem. Hun vejede 1070 g ved fødslen og efter en måned rundede hun 1750 g – og de havde sagt, at vi kunne komme hjem, hvis blot hun vejede 1700 g, så STOR var glæden, da vi forlod hospitalet.
Denne dato i år var det ikke spor svært at finde 3 gode ting (og vi fejrede den med rigtig mange mennesker i eget hjem!) :-)

Anna Skyggebjerg 5. juli 2009 kl. 22:49

Kære Tina,
Stort til lykke med din lille, stærke pige!
Hvor er det dejligt at høre om din families fine ritual under aftensmaden. Det glæder mig rigtig meget, at du har kunnet bruge “Zen for mødre”!
Kærlige hilsner,
Anna

Skriv en kommentar