1
Dagen har været smuk. Selvom jeg havde arbejde at gøre, besluttede jeg mig til at lade det ligge og cykle gennem København. At forære mig selv et zen-fyldt åndehul, komplet med høj, blå himmel og efterårsfarver. Solbeskinnet sø, svaner og mødre med barnevogne. Og mennesker, som sad udenfor caféer med tæpper om sig og fejrede fredagen.
Jeg havde ikke lyst til at tale med nogen. Jeg nød at være alene – og nyde. For mig er det zen.
2
Her til aften har vi været i teateret, Elise, Jacob, hans ven Gustav og jeg. Vi så “Skatteøen” (med musik af Sebastian og Lars Bom som den fæle sørøver John Silver). Jeg husker tydeligt, da Søren, Jacob og jeg smed brevet med krydser i postkassen i maj måned, håbende at vi ville få billetter til både “Skatteøen” og “Den røde Pimpernel” – og Jacob sagde, at det var zen at gå i teateret. Og det er det: Selv med krudtrøg i næsen og et liveorkester i øret, bliver vejrtrækningen rolig.
3
Jacobs vejrtrækning var nu også en kende anstrengt. Det blev værre, som forestillingen skred frem. Han blev også blegere, øjnene blev blanke, og da vi kom hjem, havde han høj feber, ondt i hovedet og kastede op. Han sover nu. Dufter af feber. Den duft, der gør mig til et stort bankende hjerte.
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Åh, rigtig god bedring til Jacob! Godt i det mindste, at han ikke blev syg f ø r teaterforestillingen.
God bedring til din søn.
Øv, for den lille mand – god bedring!
Hvad er det med den feber… Her i familien har faren lige overtaget stafetten. Men det er rigtigt, når børnene er så store, at de ikke automatisk ligger i ens arme, så er det altså skønt at de søger lidt mere putning, når øjnene er blanke og panden varm. Jeg tillod mig at nyde det i fulde drag i går…
Kh
Lykke