Taknemmelighed
I dag har jeg har ryddet op i mit bogskab. Der fandt jeg en taknemmelighedsdagbog fra for 17 år siden, hvor jeg lige var blevet alene med Elise. Hun var 2 år. (Der var 3 år til Jacob blev født.) Jeg var fuldstændig på hælene økonomisk. Midt i august står der, at jeg er taknemmelig for, at en strømafbrydelse ikke viste sig at være alvorlig [dvs at den ikke kom til at koste mig penge]. Den 13. september står der, at der ikke er flere penge på kontoen. Ustandselig står der ord om at være småsyg, træt og stresset og om at drømme om at gå på deltid. Men samtidigt: Hver eneste side er en kærlighedserklæring til Elise og til alle de venner, som stod hos. Og der er ingen ende på min glæde over blomster, stearinlys, regnvejr, middagslure, synet af månen udenfor køkkenvinduet.
En anden ting, jeg har gjort i dag: Jeg har været på indkøb med Jacob, fordi han skal til fest på skolen om nogle uger. Vi købte habitbukser, skjorte, slips, bælte og nye sko. Det var let at føle taknemmelighed, fordi jeg netop var blevet mindet om dengang-livet-var-anderledes. Men hvad nu, hvis jeg ikke lige havde læst i den gamle taknemmelighedsdagbog? Ville jeg så have svinget dankortet uden taknemmelighed?
Jeg håber ikke, jeg nogensinde kommer til at betragte mine privilegier som selvfølger. Og jeg håber ikke, jeg nogensinde glemmer at glæde mig over blomster, regnvejr, middagslure og synet af månen.
PS: Calvin synes, at blomster og regnvejr er noget opreklameret skidt. Der skal mere til at gøre ham glad:
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
nu er du vel taknemmelig for at du fandt den gamle taknemmelighedsdagbog
Det ER sådan en vidunderlig ting… en taknemmelighedsdagbog .. og ALLE burde ha’ én.
At holde den vane vedlige, dagligt lige at rette sit fokus den vej.. er livsforandrende
Åh sikke en god påmindelse om, at livet trods alt ikke er en konstant tingest, men noget der går op og ned – og de små ting er værd at huske. Kh. Birgitte