Fredag den 31. august

af Anna Skyggebjerg den 31. august 2012

Der er et princip, som vi taler vældig meget om i vores familie: Gensidighed.  Selv om min mand og jeg erkender, at vi er de voksne, og at der naturligvis påhviler os et særligt ansvar i familien, ønsker vi gensidighed. Gensidighed betyder nemlig  ikke, at alle i familien skal yde det samme, men at vi alle skal yde efter bedste evne og anerkende og vise taknemmelighed for det, vi hver især bidrager med for at få familien til at fungere.

Når gensidighed er et tema, skyldes det, at det ikke altid er til stede – og at vi, de voksne, derfor må blive ved med at tale om det og fortælle børnene præcis, hvad det betyder. Det betyder at sige tak frem for at tage for givet. Det betyder at tænke “vi” i stedet for “mig selv” – eller sagt mere konkret: For eksempel at gå ud med skraldespanden eller tømme opvaskemaskinen, fordi man får øje på, at det skal gøres – frem for at vente til man bliver bedt om det eller satse på, at der nok er en voksen, der gør det. Eller selv at spørge, “Er der noget, jeg kan hjælpe med?” eller “Hvordan har du haft det i dag?”. 

Jeg bliver ved med at tale om gensidighed, indtil det ikke længere er nødvendigt. Eller indtil jeg ikke længere er så træt. Whatever comes first.

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Anette 2. september 2012 kl. 08:42

Anna. Nu oplever jeg det igen. At du er synsk. At du skriver om PRÆCIS det der foregår hjemme hos mig. Men som altid kan du sætte de ord på, så det bliver klart. Ponker konstant 13-årig for at bidrage til fællesskabet i familien og synes det er svært op ad bakke. Omvendt erkendte jeg også i sofaen i aftes, at det jo også er gensidighed, når han bruger timer på at sætte mig ind i diverse nye sociale medier og upgrader min telefon OG minder mig om, at det aldrig er god stil at like sine egne ting på nogle platforme. Og så videre…

Anna Skyggebjerg 3. september 2012 kl. 11:04

Kære Anette, tak for pæne ord. Hvem vil ikke gerne være bare en lille smule synsk? Ja, det er jo netop gensidighed, at han bidrager med det, han kan. Ros ham, ros ham! Fortæl ham, hvor meget, det betyder for dig, at han gør de ting, han gør. Så bliver han nok så stolt, at han tømmer skraldespanden og stiller i opper helt frivilligt. Måske.

Skriv en kommentar