Den her uge er smuldret mellem mine hænder. Og jeg ved godt hvorfor: Fordi dingen und sachen har væltet de ritualer, der strukturerer vores almindelige hverdag. Jacob er kommet sent hjem, fordi den nye fritidsklub bad om at måtte beholde børnene længe, så alle kunne lære hinanden at kende. Elise har været på lejrskole. Søren har haft for tralvt – og det har jeg vist egentlig også.
Giv mig min struktur tilbage!
Give mig mine ritualer tilbage!
Please!
Struktur og ritualer lyder måske både snærende og old school, men sandheden er den stik modsatte: Struktur og ritualer giver frihed. Og ro. Og plads til Zen.
Her er “Hele 3 ritualer”, der er vigtige for dagligdagen i min familie. Det er 3 fuldkommen enkle, Zen-skabende ritualer. Så enkle, at du måske tænker, de er banale. Jeg synes, de er basale. Og det mærker jeg især, når de ikke er der, og dagen bare ikke rummer lige så megen ro og nærhed, som den plejer.
1
Overgangsritualet om eftermiddagen, hvor børnene og jeg drikker te, spiser boller og snakker om dagen. Det er bare lige en halv time, men det er måske dagens vigtigste halve time, for den sætter tonen for hele resten af dagen.
2
Højtlæsning for Jacob på gulvet i karnappen. Det mest zen-skabende af alle ritualer!
3
Og mere karnap-ritual: At mødes der med Søren om aftenen, inden vi går hvert til sit for at gøre det, vi nu skal. Eller efter vi har gjort det. Jeg synes som bekendt, at alene-tid er meget vigtig, men det er par-tid altså også. Og det mærkes lige med det samme, hvis Søren og jeg ikke får prioriteret at sidde stille sammen og trække vejret i bund.
Jeg har vist det her billede før. Men jeg æælsker min tromme fra Superspace…
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Helt enig, hvis de faste rammer opløses, skrider det hele. Rammer er ikke snærrende , de afstikker rummet for livet.
Hjem kommet fra Glasgow og på bordet ligger pakken med bogen
Takker endnu engang, og er startet med læsningen.
kærlig hilsen Jean
Hej Anna!
Tusind tak for bogen og din signatur. Glæder mig til at læse den.
Nyd din aften.