Kontakt

Kære Anna
Jeg vil først og fremmest sige, at jeg elsker din blog og dine bøger, især Supermor der er min faste gave til gravide veninder:-)
Især fryser og indkøbstipsne er de mest brugte, men lige nu er jeg gået kold for inspiration til mad, der kan fryses og håber at du (som eksperten) kan komme med nogle tips til retter.? Også gerne fiskefryseretter jeg ikke synes at kunne finde.!
På forhånd tusind tak:-)

Kære Anna

Jeg dryssede rundt i boghandlen forleden, og faldt over din bog Super Mor. Den nærmest hoppede ned i min taske, efter jeg havde skimmet indledningen. Jeg kastede mig over den, da jeg kom hjem og sjældent har jeg læst så dygtig en bog. Dygtig, fordi den slår hoved på sømmet om, hvordan det er at være enlig mor, skrevet med en humor og kærlighed til hverdagslivet og alle dets udfordringer. Jeg har skraldgrinet, knebet en tåre og læst flere passager gentagne gange, fordi de bare gav så meget mening.
Tak for en Super Bog

Vinterhilsner,
Dorthe

Hej Anna.
Jeg vil gerne sende dig en mail, men den du har henvist til på din hjemmeside virker ikke. Er der en anden man må sende på?
De bedste hilsner
Julie

Kære Anna

Min veninde Mette som er en vaskeægte super-mor, skrev til dig for at bestille en signeret bog. Tror hun mente jeg kunne trænge til lidt støtte og glæde i en benhård tid, med to små unger og en ex-mand som man ikke kan sige meget pænt om.

Jeg slugte bogen på 2 dage, og den er en guldklump af nyttige råd, varme fortællinger, sjove historier og drønstærke kvinder. Jeg kender jer ikke, men søsterskabet er ikke at fornægte!!!

Hun fortalte mig at bogen var en gave fra dig, og at du sendte dine bedste hilsner med til mig og mine skønne børn. For mig at se er både hun og du, lysende eksempler på hverdagens engle; I er dem som gør at jeg ser et lys for enden af tunnellen, I giver mig smil på læben, og vigtigst af alt så giver I mig troen på menneskers godhed tilbage. Det er dyrebart!

Sikke en gave, og jeg takker dig af hele hjertet!
Tak for dig!!!
Elise

Hej Anna
Tænker, der findes mange slags ‘bibler’ i verden – ‘Super Mor’ blev min for flere år tilbage…. Selv opvokset i en familie, hvor min mor med nærmest neurotisk og angstfremkaldende rengøringsvanvid konstant var på jagt efter pletter på tæpper, krummer på bordet (hun har en håndstøvsuger til bekæmpelse af disse små tørre monstre), krøller på tøjet eller ugeblade, der ikke lå i den rette vinkel på sofabordet har det været et enormt pres at blive skilt da mine børn var hhv 2½ og ½ år gamle.
Alle med børn i disse aldre ved, at man skal stå temmelig tidligt op (eller helt lade være med at gå i seng), hvis man har ambitioner om at få sit hjem til at ligne en boligreportage fra et dameblad, endsige nå tøjvasken, madlavningen, rengøringen etc etc OG kombinere det med et fuldtidsjob + pendlertid.
“Det er jo også så let bare at blive skilt nu om dage” – min mors kommentar repeterede sig selv et astronomisk stort antal gange i mit efterhånden udtrættede hoved i årenen efter min retur til singlelivet. Set tilbage ved jeg ikke helt, hvad der stressede mest – hendes perfektionistiske forventninger til mig eller min dagligdag med ovenstående udfordringer.
Så kom ‘Super Mor’, nærmest flyvende, ind i mit liv – og jeg fik masser af inspiration (læs; opbakning) til at være ‘ligeglad’. Ikke i den forstand, at det hele derefter sejlede, men ligeglad med ANDRES ambitioner og forventninger til, hvordan MIN dagligdag skulle forløbe. Bogen er således gået hen og blevet min egen lille bibel – finder den ind imellem frem og tager en gennemlæsning, når tvivlen sniger sig ind på mig. Jeg er ikke længere alene i verden med bøvlet, bekymringerne eller angsten for ikke at slå til. I stedet er jeg blevet SUPER-mig i min verden.
Tak og ros til dig, der har sat ord på mine (og ganske givet andre mødres) unødvendige stressfaktorer.

mange tanker og hilsner, Lone

Kære Anna

Har du nogle åbne foredrag indenfor nær fremtid på Sjælland? Jeg synes ikke, at kunne finde datoer nogen steder.

Kærlig hilsen

Pernille Gyldensøe

Hej Anna
Super dejlig bog du har skrevet om at være introvert. Det var så rart for mig at læse at sådan er jeg og at jeg ikke er forkert i forhold til andre men bare fordi jeg er introvert og sådan er jeg.
Jeg har et spørgsmål. Er der forskel på at være introvert og særlig sensitiv? Jeg kan godt se der er nogen punkter der er sammenlignelige. Jeg blev bare lidt forvirret – kan jeg både være det ene og det andet og skal jeg gøre samme ting for mig selv hvis jeg er begge?

Kære Anna

Har lige læst din bog, og må sige tak, nu vil jeg med god samvittighed sige “nej tak” til en fest i stedet for at melde afbud i sidste øjeblik, eller komme fordi jeg ikke kan være andet bekendt og så sidde på toiletttet

Ville ønske at jeg havde læst din bog for 20 år siden da jeg første gang sad på toiletttet under en familiefest i min eksmands familie

Tak

Hilsner
Christina

Kære Anna,

Jeg har lige læst din bog, “Introvert stå ved dig selv” – og den giver SÅ meget mening for mig.
Pludselig kan jeg se, at jeg siden min folkeskoletid har kæmpet for at være “på” og være “ekstrovert”, fordi det var “det rigtige” – og jeg forstår nu, at jeg faktisk er introvert. Og at det er helt normalt og helt i orden.
Din fortælling om “hr. Kæk”, der pludselig sniger sig med til alle mulige begivenheder, kender jeg meget godt…..
Kram – og tusind tak!
Jette

Hej Anna

Har netop læst din bog “Introvert” – og vil bare sige tak . Var faktisk ikke klar over, at “Kæk” fandtes, indtil jeg læste din bog! Pludselig giver min måde at opføre mig på indimellem bare mening – fordi jeg er så pokkers usikker og ja – introvert i en ekstrovert verden.

Jeg ville ønske, at alle arbejdsgivere (og samfundet generelt!) var mere bekendt med introvert vs. ekstrovert. Jeg har tidligere reflekteret en del over, hvorfor mange jobannoncer/-beskrivelser indeholder “udadvendt”, “mange bolde i luften” mv. og din bog understøtter mine tanker om samfundets generelle fokus på det at være ekstrovert for at være “rigtig”. Jeg har virkelig forsøgt at være ekstrovert, og nogle mennesker opfatter mig sådan – men i bund og grund er jeg introvert (hvilket JTI tests også har vist) – og det vil jeg faktisk bare have lov til at være! Takket være din bog, vil jeg prøve at stå mere ved mig selv – og bare være mig, for det er OK .

Mange hilsner
Gitte

Hej Anna

Tusind tak, fordi du har skrevet “Introvert”! En bog spækket med indsigter og indrømmelser – jeg fik så mange aha-oplevelser om mig selv.

Den bog ville jeg gerne have læst (eller i al fald kendt til dens indhold og ‘principper’), da jeg startede i børnehaveklasse for 26 år siden …

Tanja

Kære Anna
Jeg er en trofast følger af din blog og er dig evigt taknemmelig for at du konkretiserede, hvordan jeg er og altid har været, nemlig introvert. Jeg har altid følt mig forkert og har altid fået at vide at jeg bare skulle tage mig sammen og være ligesom de andre. Min far har bl.a. flere gange spurgt- hvorfor smiler du ikke ligesom NN?
Nå, mit ønske er om du evt. ville skrive en bog om hvordan man tackler familien når man er blevet voksen. En bog om hvordan man uden at opdrage sine forældre får drejet sammenkomster så de rent faktisk bliver hyggelige og ikke en kampplads der dræner en for energi. Der findes ikke så meget om det på biblioteket og jeg synes det er stort problem. Jeg tror simpelthen ikke at det kun er mig, der har dette problem! Jeg læste bl.a. at mange bedsteforældre ikke ser deres børnebørn pga. konflikter med forældre. Jeg oplever at det er en slags stavnsbånd, man er fanget i for man har ikke selv valgt dem, men man er tvunget til at spendere tid med dem også selvom de sviner en til. Man kan selvfølgelig bare skære dem fra, men det indebærer også en smerte og en dårlig samvittighed. Jeg er rigtig træt af at skulle være den voksne over for mine forældre. Den der ignorerer kritik af mig, den der prøver at glatte ud og har overskud, mm. De tror at de kan bestemme hvad jeg skal og ikke skal har endda den frækhed også at kritisere mig sønder og sammen om mine valg samtidig med at de giver mig dårlig samvittighed. Nå, det lød rigtig surt, men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Jeg kan skære dem fra fysisk men de sidder stadig på skulderen af mig og hvisker hvad jeg bør gøre. Håber du vil inddrage dette problem i din bog engang.
KH
Den Introverte

Hej Anna!
Jeg er lige nu næsten færdig med at læse din bog “Introvert” og jeg vil bare sige dig et kæmpe TAK.
Det er som om din bog er skrevet til mig og alt ting pludselig giver mening.
Jeg er frisør. Eller var. Mange morgener har jeg cyklet til arbejde med tårende trillende ned af kinderne og ondt i maven, fordi jeg slet ikke har kunne overskue at skulle small talke med så mange mennesker en hel dag, imens jeg har skulle arbejde under et kæmpe tidspres og samtidig være omgivet af konstant snik snak, støj og mange fremmede mennesker hele tiden. Jeg har grædt ned i farveskålen i baglokalet når jeg blandende farve og sagt til mig selv at jeg skulle tage mig sammen. Efter arbejde har jeg været drænet for energi og har ikke kunne komme hjem hurtigt nok for at være ALENE.
Jeg er lige blevet fyret. Fordi jeg “snakkede for lidt med kunderne”, virkede usikker og var ALT for langsom.
Først var jeg frustreret, men efter jeg er gået i gang med din bog, har jeg har aldrig været mere lettet.
Jeg er glad for at jeg i en alder af 23 har fundet ud af at jeg er introvert. Nu er jeg begyndt at sy. Her kan jeg fordybe mig, tage min hørebøffer på og arbejde uden at blive forstyrret.
Egentligt havde jeg tænkt at jeg ville søge nye frisørjobs, men nu søger jeg i stedet en læreplads hos en skrædder.
Hvor er det bare vigtigt at lytte til sig selv og den man er, i stedet for at prøve på at være alt muligt man ikke er. Det har jeg i hvert fald lært af at læse din bog
Kærlig hilsen Trine

Hej!
Jeg er lige blevet færdig med din bog “Introvert”, som jeg fik i julegave. Og jeg som gik og troede, at jeg var speciel… Go home, det er jo mig, du skriver om
Hvem vil ikke gerne være speciel (på den gode måde), men jeg må sige at læse “om mig selv” gav mig en ro…. Jeg er som jeg er, og det skal jeg være stolt af (ikke at jeg nogensinde har villet ændre det, men indsigten har taget nogle år, og din bog satte lige den sidste trumf på).
Jeg vil dele en introverts tanker omkring jobskifte: I 8 år var jeg sygeplejerske på en kræftafdeling, jeg elskede det. Jeg elskede de dybe samtaler med patienter, som var alt andet end smalltalk (tak til din bog for indirekte at definere, hvorfor jeg var så glad for mit job). På et tidspunkt valgte jeg dog at sige op, da jeg privat havde flere kræfttilfælde inde på livet, hvilket selvfølgelig drænede mig meget. Jeg valgte at sige op, for ikke at drukne i livets store spørgsmål (dvs en introvert kan også få for meget samtale om liv, død, kærlighed og andre eksistentielle spørgsmål? Og hvis jeg presser den lidt, har vi introverte bare få gange brug for smalltalk for at give vores tanker luft?).
Jeg valgte et nyt job på et operationsafsnit, hvor meget af mit arbejde passer til en introvert…. Bare lige bortset fra al smalltalken under operationen. Hvis operationen går fint, så taler vi jo om hverdagsting, men det er jo klar, at det aldrig bliver dybt og sigende. Ofte finder jeg mig selv i min egen verden, da smalltalk jo selvfølgelig ikke interesserer mig.
Og jeg vil give dig ret, man skal jo vælge sine kampe. Jeg er meget glad for mit nye job, derfor øver mig på smalltalk (også bare fordi jeg synes at udfordringer er sjove og udvikler mig), men samtidig accepterer jeg, at jeg bliver betragtet som stille, tænkende og indadvendt. Men det er jeg jo, så det er ok.
Tak for en god bog!
Vh, Line

Hej Anna.

Super godt indslag på TV-2.
Du virker rolig og velovervejet