Nu kan du vinde noget…
Hvis du har læst med på bloggen med jævne mellemrum, ved du, at jeg har en Nødhjælpskasse. Det er en æske, som jeg har fyldt op med ting, der gør mig glad, stimulerer mine drømme, stilner min sjæl. På hårde dage er det et helbredende ritual at sætte mig med min æske og lade dens indhold forkæle mig. Faktisk er det et af mine aller vigtigste Zen-skabende ritualer.
Vil du også gerne have Zen in a box?
Så vær med i konkurrencen om denne håndmalede, balinesiske æske, som er superduper perfekt som Nødhjælpskasse. Jeg ved det, fordi den er fuldstændigt magen til min egen… (Købt hos Bagus )
Alt, hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at sende en kommentar. Vinderen trækkes op af min stråhat på onsdag.
Og her er den så:
{ 16 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna
Jeg har længe sparet op til en kommentar, og dette er da så den perfekte anledning, for dén fine æske vil jeg gerne vinde
Jeg har i et stykke tid læst din blog – fandt vel herind via en kommentar fra dig et andet sted… I starten tænkte jeg “nej, jeg orker ikke en frelst “hvis bare du er positiv, bliver alting godt”-type, som ikke vil beskæftige sig med livets tunge og svære sider”. Men et eller andet fik mig til at blive hængende, og nu er din blog blevet en (næsten) daglig glæde og inspirationskilde for mig. Jeg mærker en ægthed og ærlighed i dine skriverier, som stilner MIN sjæl at læse – og mellem linjerne læser jeg, at du lige præcis også har tunge og trælse ting i dit liv, men at det bare ikke er dem, der fylder her på bloggen… Jeg har lyst til, at du skal vide, at du inspirerer mig med dit fokus på glæden ved det enkle, glæden i de små ting og i dagligdagen – og så prøver jeg stille og roligt også at få de zen-fyldte åndehuller ind i mit liv med to små børn…
Så tak for din blog – og så håber jeg, at jeg vinder æsken så jeg kan tage mig sammen til at lave min egen nødhjælpskasse
KH Dorte
PS: Og så har du da de smukkeste børn (næst efter mine egne)
Det er en gevinst i sig selv, at læse med på din blog. Alligevel vil jeg ikke afstå fra være med i kapløbet om at vinde den smukke Nødhjælpskasse.
Ja tak…
)
)
)
)
Jeg vil gerne være med i konkurrencen om at vinde denne skønne “nødhjælpskasse”…Den vil falde på et tørt sted…
Jeg har igennem et langt stykke tid fulgt med på din blog dagligt…og det har fået mig til at huske på hvor vigtigt det er med disse små zen tidspunkter…både for mig og for mine omgivelser…
Tak for det…
Jeg har læst med på din blog stort set hver dag, men aldrig fået skrevet en kommentar. Tak fordi du gider dele med os. Jeg er selv i en krise, som synes ingen ende at vil tage, men når jeg læser her hos dig, finder jeg hjælp til at komme videre for en stund og tænke over hvor vigtigt det er at vende det negative til noget positivt, og hvor lidt der egentlig skal til. Så nu håber jeg bare det er mig som vinder den fine nødhjælpskasse :O)
Jeg vil da meget gerne være med i lodtrækningen om den smukke zenkasse.
Som jeg har fortalt dig før, øver jeg mig meget i taknemmelighed, at blive bevidst om, hvor meget der er i mit liv, trods alt, at være taknemmelig over.
Jeg læser også næsten dagligt din blog og den er en vedvarende kilde til inspiration i mit liv. Faktisk også en zen-oplevelse bare at læse den. Det, jeg har opdaget ved selv at skrive taknemmlighedsbog – som hos mig hedder “Positivbog” (som jeg fandt på for læææænge siden – men som jeg ikke var ret god til at skrive i – dét fik din bog mig til igen – og nu meget oftere end før) er, at jeg ikke længere har brug for at skrive i den dagbog, jeg også har. I den skrev jeg ikke dagligt men bare, når jeg havde noget på hjertet. Jeg gjorde det bare kun, når jeg var vred eller ked af noget. Jeg skrev sjældent noget, der var godt. Men med min positivbog har jeg fundet ud af, at når jeg fokuserer på det postive, så er det som om, jeg ikke længere har brug for at skrive det negative ned. Det er ikke det, der skal fylde.
Jeg har læst et sted, at vi i vores hjerner har såkaldte hjernespor. Deri ligger bl.a. vores vaner – også dem, der gør, at vi tænker negativt. Forskerne siger dog, at hvis man nurser sine problemer, så lægger mig hjernespor til at få dem til at gro og blive større, men hvis man nu gjorde det samme, blot med de gode ting, ja, så bliver ens hjernespor jo at fokusere på det positive og optimistiske.
Jeg syntes bare, du skulle vide, at det virkelig har gjort en stor forskel for mig at skrive 3 gode ting ned (næsten) hver dag.
Den fine zenæske vil jeg gerne deltage i lodtrækningen om. Det vil være en inspiration, at du har sådan en. Jeg har påbegyndt en samling for noget tid siden til sådan en zenkasse. Den indeholder også et smukt lille billede, som bare gør mig rolig og fredfyldt. Derudover ligger der sådan nogle gummidimser til at putte om tæerne, så der kommer større mellemrum mellem dem – de er til, når man skal lægge neglelak på tæerne. Selvforkælelse. Og så er der ikke mere i den – og der er ellers plads nok! Jeg er simpelthen ikke kommet videre… At vinde din zenkasse ville give mig et godt spark.
Kære Anna
Jeg er for ganske nyligt begyndt at følge din blog, da jeg er fast læser ovre ved Julia og fulgte linket på hendes side, og er derefter blevet hooket til at følge med hos dig også.
Jeg vil også mægtigt gerne være med i lodtrækningen om den boks
/ Julie
Kære Anna
Tak for den dejlige læsestund du dagligt giver anledning til. Det er som regel om aftenen jeg læser din blog, – efter mine to skønne og livlige piger er puttet, og jeg selv er helt flad og træt. Dine tre zen-stunder minder mig om mine egne, og er også med til at gøre mig bevidst om dem i løbet af dagen, så jeg oplever dem i nu’et. Men det kræver øvelse, som så meget andet.
Eefter at have været på barsel/studerende/barsel/hjemmegående hen over 4 år, skal jeg i morgen i gang med et nyt arbejde, og på den måde begynder et nyt kapital i hele familiens hverdagsliv. Her kunne jeg godt bruge lidt zen-inspiration i form af en konkret ting (Nødhjælpskasse) til at få samling på mig selv efter en travl dag. Det vil være til gavn for både mig selv og familien….Så jeg smidder et lod med mit navn i dit stråhat, og krydser fingre for at heldet er med mig.
PS. Tak for du er så gavmild med at dele ud af dine fine oplevelser med dine dejlige børn.
Hej Anna,
Det var så det der skulle til, for at jeg fik skrevet til dig.
For 14 dage siden blev du pludselig “en del af mit liv”.
Har netop “slugt” dine to bøger Supermor og Zen for mødre. Da jeg læste den sidste linie tænkte jeg, hende må jeg sige tak
To gode bøger som jeg nød og med et smil på læben tænkte, sikken en dejlig mor hun er hende Anna. Livklog, nærværende og med et postivt sind, lad os håbe for mange børn, at deres mødrer også læser bøgerne.
Mange af din fif havde allerede fundet indpas i mit liv, men af nye har jeg nu for 2. søndag lavet madplan og handlet stort ind, tak for det, plus at jeg er kommet videre med mine egne skrivedrømme.
Anna, jeg vil hermed meget gerne smide mit lod i din lykkehat.
De bedste hilsner & god søndag aften
Dorte
Jeg har været på udkig efter en egnet nødhjælpskasse et stykke tid uden held, så jeg vil blive lykkelig, hvis du trak mit navn op af stråhatten.
Kære Anna!
Jeg elsker at følge din blog, jeg er vild med dine zen-tips – det er så vildt så mange små zen øjebikke jeg har fået ind i min hverdag ved at følge dig – TAK!!!
Jeg er selv igang med at springe ud i et meget spændende mad-projekt, og jeg har nogle dage helt enormt meget brug for en kasse med mod og glæde, til de dage hvor den lille “det-kan-du-da-ikke og der-er-ingen-der-vil-købe-det” stemme kommer på besøg:-)
-Anna
Kære Anna!
Åh hvor er den æske dog zensationel !
Jeg skal på posthuset i eftermiddag – der ligger nemlig en pakke og venter på mig. Den indeholder ikke 1 men hele 4 eksemplarer af din fantastiske bog… og jeg har endda læst den!
Mit ekstravagante net-bog-køb skyldes, at jeg lånte din bog på biblioteket – (på en af mine skønne zen-biblo-ture med min 2½ årige søn). Jeg elskede den !!
Jeg elskede den så meget, at den bare må stå på min hylde som opslagsbog på linje med ordbøger, atlas og leksika.
Men da jeg klikkede ind på netboghandlen, kom jeg i tanke om min søster – som har en søn på 1 år + hus + nyt job…. og jeg tænkte på min allerbedsteveninde som har en søn på 2, og som flytter et par år til Panama om to måneder… og jeg tænkte på min veninde, som for 5 dage siden fik en lille datter – (og hun har 2 drenge i forvejen)….. og så slog det mig – din bog er den perfekte gave !!
Åh – jeg håber, du vil overveje at give din smukke æske til mig – så kan din bog blive den første beboer i den.
- Charlotte
Hej Anna
Også en stor tak fra mig for en skøn blog, jeg læser dagligt.
Blogs er den del af min zen
Rikke
Hej Anna!
Efter en sommerpause nyder jeg nu igen mine små frikvarter på din og Julia´s blog. Sidste skud på stammen, Silas, er afleveret i vuggestue til re-indkøring efter næsten 5 ugers ferie, da hverdagen starter på fuld tryk mandag morgen. Lukas starter i 4. kl og Sophus i bh.kl. Jeg er meget velsignet. Troede måske jeg var vokset fra at være blød mor, der har svært ved at give slip på mine børn: Men jeg er stadig den samme!!! Det er hårdt, det er svært og jeg er bare ikke særlig god til det, på trods af han er nr. 3. Han er selvfølgelig super sej, så snart jeg er ude af døren, det er den helt igennem hjerteskærende gråd inden, der gør jeg falder fuldstændig sammen. Jeg elsker dem jo bare og elsker at være sammen med dem. Og så venter hverdagen, som jeg næsten ikke nåede tilbage til efter endt barsel, fordi det blev sommerferie. Igen en velsignelse, men også stor skræmmende og alt-opslugende nu hvor den ånder mig i nakken. Hvordan skal jeg dog nå det hele? Mand, børn, arbejde, mig-selv (sagde hunden!). Prøver ihærdigt at favne det hele med rolig vejrtrækning og kærlighed til min lidt forpinte sjæl. “Det skal nok gå”. Foreløbig har jeg forkælet mig selv og meldt mig til et sykursus, i håb om at jeg så kan få syet bare lidt af alt det stof jeg har liggende. Drømme er gratis og jeg kunne åbne en hel webbutik med alt det stof…
Siden sidst har jeg faktisk lavet min egen kasse. Beklædte en skotøjsæske med fint papir og havde det så dejligt med at lave den. Men den er gabende tom, klar til når jeg er klar og ved hvad der skal i den.
Tak fordi du deler, prøver selv at dele mindst en gang om dagen og være her for mine med(søstre)mennesker. Det koster så lidt og i modsætning til barndommenskædebreve virker det så endnu mere overvældende, når der pludselig kommer noget helt velsignet og meget uventet fra f.eks. en dejlig veninde eller sød nabo. Velsignelser er der mange af, hvis man har øje for det.
Kærlig hilsen Marie
Jeg føler mig også dejligt inspireret … Og kunne bestemt godt bruge min egen lille nødhjælpskasse.
Hvor er det en smuk æske. Jeg er for nylig begyndt at følge din blog, og den giver mig fred og giver mig mit helt eget åndehul i l’bet af dagen.