Det er blevet sent, klokken er over 23. Jeg har set fodbold med Jacob og Søren og “Sex and the City” med Elise. Begge dele foregår stadig, men jeg er stået af og er gået over i vestfløjen. Nej, jeg bor ikke i et slot med en vestfløj, men jeg ville ønske, at jeg gjorde, og jeg annoncerer derfor ind imellem for Søren, at jeg går over i vestfløjen (hvorefter jeg går ind i soveværelset og lukker døren). Vestfløjen er selvsagt langt væk fra hovedhuset, hvor Søren befinder sig. Og der skal han ikke komme over. For jeg vil være alene. Det har jeg behov for. Jeg vil være utilgængelig for andre, når jeg ind imellem skal genfinde roen sammen med mig selv.
Har du et sted, du kan trække dig tilbage til, hvor du ikke bliver forstyrret? Hvor du kan trække vejret i bund og mærke, at der er et stille center indeni? Hvis ikke du allerede har sådan et sted, så prøv om ikke du kan skaffe det. En krog, et skrivebord eller sengen? Det kan være hvor som helst, når bare det er et sted, du oplever som dit helt eget hellige rum af ro og skønhed. Jeg garanterer for Zen!
Her er de “Hele 3 ting”, jeg oftest foretager mig ovre i vestfløjen, når der er brug for Zen:
1
Jeg sidder i den blå stol og drikker te. Og nå ja, så spiser jeg en kage til. En Zen-skabende kage, forstås.
2
Jeg kigger i min nødhjælpskasse, hvis indhold altid gør mig stille. For det er det jo udvalgt til.
3
Jeg sidder i sengen med en blyant (ja, en gammeldags blyant) og en blok. Og så skriver jeg det ned, som kommer forbi frontallapperne. Så er det nemlig ude af mit hoved. Som så til gengæld bliver et fredeligt sted.
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Anna, jeg tænkte på dig i aftes, da jeg var ved at give mit barnebarn grød. Pludselig kunne jeg mærke den følelse, du beskriver som at have et stille center indeni. Det var sådan et perfekt øjeblik, hvor alt bare var, præcis som det skulle være
Åhh, nogle gange er det bare fantastisk at indfinde sig på sit zen-sted og være, ja, til stede. Jeg funderer lidt over det med nødhjælpskassen. Sådan en må jeg have!
@ Randi: Ah, et Zen-moment du har haft der!
@Hanne: Ja, sådan en skal du da i hvert fald have. Så har du to glæder at se frem til: at fylde den og at tømme den (eller nyde dens indhold).
Anna, jeg er faktisk gået fra…..
ikke at have et soveværelse her i huset, fordi der skulle være egne værelser til min kærestes børn, også til den store, som måske kom her to-tre gange på 3 måneder. Nu har min kæreste og jeg et soveværelse, som vi godt nok deler med vores 1 årige men alligevel. Min store bonussøn må til gengæld undvære eget værelse her….deler med de to andre store. Og det går.
Jeg er gået fra at have dårlig samvittighed over at dels trænge til eget soveværelse, dels bruge det….fordi du har mindet mig om, at det er et must at have et “eget sted”! Så istedet for at se det som et lille nederlag eller noget antisocialt eller egoistisk, når jeg trækker mig til soveværelset med computeren eller en bog. Så ser jeg det nu, som et positivt tilvalg. Noget jeg nu meddeler med en ro og en glæde, og jeg uddeler kys og smil til familien, inden jeg går for mig selv.
Lige nu læser jeg “Jordens Søjler”, noget min mor har sagt, at jeg skulle tage at gøre i …..årevis! Hvorfor gør jeg det først nu?!! Den er så god!
Og så er jeg begyndt at skrive digte igen. Noget DU har inspireret mig til. Jeg har skrevet de første 10 og håber at skrive en hel samling.
PS: Lige nu har jeg den der slags Zen-tid, som man kan have alene i sin stue. Den lille er puttet og sover trygt. Den store er ude og cykle med min kæreste. De skulle i skoven og finde grene til ….et eller andet i min kærestes børnehave, jeg hørte ikke rigtigt efter….var allerede “gået for mig selv”
Til Randi, der kommenterede ovenover: Jeg blev simpelthen helt rørt over, at du fandt et stille center indeni, mens du gav dit barnebarn grød.
@ Fru Gosch: JUHU! I’m proud of u!