Det har været Lang Lørdag. Ikke på grund af butiksåbningstiderne, men på grund af den følelse af uendelighed, visse gode dage rummer. En uendelighed af tid, ro, nærhed. Totally Zen!
1
Vi kørte i Metro ind til København. Og det er altså stadig en fest at sidde forrest, selvom man er fyldt 9 år – og vidunderligt for en mor at opleve, hvordan voksne mennesker med den største selvfølge flytter sig, så børnene kan få de forreste sæder. Sådan har det været fra den aller første dag, Metroen kørte. Jeg elsker det.
Vi tog ind i en boghandel, som også rummer café. Kiggede på bøger uden at købe noget, drak cacao, spiste croissant og spillede Yatzy. Jacob slog Yatzy i første forsøg. Så han vandt. Men det gjorde jeg jo også; det forstår han bare først, når han selv får børn.
2
Her til aften sad Jacob, Søren, Puttepatruljen og jeg (for Elise er hos sin far denne weekend) og så Crocodile Dundee-film. Alle i nattøj (bortset fra katten) og under masser af tæpper. Men så tæt, at vi egentlig kun havde behøvet et enkelt. Det var en skøn film. Men det var set-up’et, der var det bedste. Med så meget Zen kunne jeg have elsket hvad som helst.
3
Dagen begyndte sent, så den sluttede også sent. Kl 22.30 sad vi alle tre og spiste tartarmadder med hele svineriet af tilbehør. Og snakkede om, hvordan nogle dage kan være meget længere end andre. Selv uden at man har foretaget sig noget særligt. Eller rettere, fordi man har gjort næsten ingenting til noget særligt.
Puttepatruljen var forvirret over de sene puttetider. Så hun lagde sig ind på Jacobs seng, inden han kom. Ovenpå sengetæppet, som nu må blive liggende på i nat. For hvem kan få sig selv til at flytte på hende? Ingen i den her familie i hvert fald….
