Det har været en stille dag. Kun afbrudt ind imellem af en fjern lyd af karneval. Og en nær lyd af solsort.
Jeg har hengivet mig til stilheden og næret min sjæl.
1
Jeg har drukket te på altanen og holdt øje med Pladsen, hvor absolut ingenting skete. Sammen med Pelspølsen og Jacob i sit yndlingsnattøj.
2
Jeg har aet to børn, en mand og et kat over håret.
3
Men til gengæld stort set intet sagt hele dagen. Bortset fra da jeg læste bog for Jacob. Jeg har husket på Buddhas ord – og konkluderet, at der ikke rigtigt var noget, som det var tvingende nødvendigt, at jeg skulle sige lige netop i dag:
“If you propose to speak, always ask yourself, is it true, is it necessary, is it kind.”
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg taler ofte for meget..
Halleluja!