1
Når mørket falder på, er der magi i luften. En enkelt lampe på huset lyser ud i bushen, så vi kan se, hvis der går dyr forbi. Det er en ”ekstra bonus”, at lampen tiltrækker insekter. Vi står ovenover lampen og kigger ned på en komplet magisk forestilling, hvor alle insekterne ser ud til at være af guld og deres hvirvlende bevægelser skaber guldtråde i luften. Man tror ikke sine egne øjne. Det er måske ikke ægte alkymi eller ægte magi. Men for os er det mageløst smukt. En helt uventet kilde til boblen i maven.
Jeg ønsker mig et bedre kamera, som kan indfange magi. Men her er alligevel en ide om synet:
2
Efter et par juledage er vi gået tilbage til at følge vores struktur. Og den fungerer! Den giver os ro (for vi ved, hvad vi skal), nærvær (for vi gør det meste af det sammen) og fordybelse (for det er der afsat plads til).
Begge børn kæmper med lektier. Det er sjovere for Jacob at måle ting med en lineal og øve sig i at binde sløjfer (det skal han simpelthen have lært nu, den dovne dreng!) end det er for Elise at udregne rumfanget af en stubkegle, men når det er overstået kl. 12.30, så er det overstået. Og tid til pool (igen)!
3
Sidst på dagen spillede Søren squash, Jacob spillede Gameboy og Elise læste…Der var tid til zen for mødre! Hvilken enkel og dyb lykke det er at sidde udenfor i det begyndende mørke og se solen gå ned bag bjergene. Og fryde sig over den kærlighed, der er i livet. Og græde lidt over den, der blev mistet.
