Nu hvor Elise er i USA et års tid, er Jacob blevet enebarn. Samtidig med at hun rejste, lukkede det militærakademi, som jeg havde været leder af et par måneder. Rekrutten Jacob faldt til ro, så snart hans søster ikke længere fik al opmærksomheden. Den meget lille dreng er nu igen en ret stor dreng. Når han altså ikke bare er en lille dreng, der bliver bange for uhyggelige damer. Jeg elsker, at han er stor-lille:
1: Stor, når vi drikker te hos Perch’s, og han konverserer om laksens oprindelse og om, hvordan at drikke te i så smukke omgivelser får den, der er alene, til at føle sig ensom, selvom han bare er alene.
2: Stor, når han aftaler med sin far, at de skal spille skak efter rollespils-stævnet i morgen, fordi “jeg er nok træt i kroppen, men ikke i sindet.”
3: Lille, når han kan skræmmes af en butiksdame med et … usædvanligt udseende. Når sandheden skal frem, så har denne dame tænder, der ser ud som om, de er kastet ind i munden på hende og nu er på vej ud igen. Og hun har udstående øjne, der ruller på virkeligt sære måder. Og når hun så læner sig helt ind over disken og med indtrængende stemme siger til Jacob om det spil, han lige har købt: “Det spil er meget svært. Der var en russisk fange, der prøvede at få det til at gå op i årevis Og den dag det lykkedes, faldt han om med et hjertestop og DØDE”, ja så er det, at Jacob pludselig igen er en meget lille dreng. “Det var godt nok noget underligt noget at fortælle et lille barn”, sagde han gysende, da vi kom ud til cyklerne.
PS: Jeg er vild med dette eksempel på at være stor og lille på en gang: Calvin, der godt ved, at der ikke er monstre under sengen, men man kan alligevel ikke være helt sikker, så man må hellere tage sine forholdsregler og true dem med en flammekaster:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Love that kid! Og Calvin …
Sikke en klog og tænksom dreng du har
Og ja, jeg synes også det var noget mærkeligt noget at sige til børn, det butiksdamen sagde til din søn! Hihihi…hun lød da virkelig weird