Man skal passe på, hvad man beder om: Man risikerer at få det. I dette tilfælde en nattøjsdag.
Jacob har haft en af den slags dage, hvor han er fuldkommen lykkelig. Han har tullet rundt i sin pyjamas og leget og nynnet og spillet kort og set julekalender med sin far. Og jeg… Jeg fik en af de ikke helt så fede nattøjsdage, hvor jeg hørte det hele inde fra min seng, hvor jeg lå med mit livs værste migræneanfald helt til kl. 23. Jeg nåede lige at komme ind og sige godnat til Jacob, som stadig ikke var faldet i søvn. Han var nemlig nervøs for, om der nu ikke kom noget i julestrømpen, når jeg lå til sengs. Men det kommer der. Alt er som det skal være igen.
På sådan en dag er jeg taknemmelig for “basics”:
1 At jeg er rask igen.
2 At vi er to voksne i familien, så der er én til at køre den videre, når jeg ikke kan.
3 At mærke Puttepatruljen i bunden af sengen og hendes lille, ru tunge på min hånd, da jeg var oppe igen.
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Øv din stakkel
Og ja lige dér er det (også) skønt at være to voksne. Håber du får en meget bedre søndag.
Kh
Godt du er frisk igen – og især dejligt at du formår at fokusere på alt det positive uanset hvad. Jeg øver, øver, og øver mig på at gøre dig kunsten efter!
Kære Anna.
Nogen gange kan det være svært for ét menneske at udtrykke sin dybeste taknemmelighed til et andet menneske – specielt når de to mennesker slet ikke kender hinanden. Den situation står vi to i nu, efter jeg endte med at tilbringe hele min lørdag aften med din blog. Under min rejse gennem dit liv kopierede jeg tekstbider som noter til mig selv, for endelig har jeg fået øje på et perspektiv, som har manglet i mit liv. Jeg har i allerhøjeste grad brug for zen, så jeg kan få bygget min selvtillid op igen og få gjort kål på mine forvrængede idéer om perfektionisme og krav til mig selv. Jeg er nået dertil, hvor jeg står med spiseforstyrrelse og træningsafhængighed, så der ikke er overskud til mine venskaber eller selvforkælelse. I need zen! I denne uge har noget eller nogen rusket i mig; givet mig influenza og en skade i lysken, så jeg er blevet tvunget til at gøre op med tingene. Det er hårdt, og jeg tuder, men det er åbenbart nødvendigt! Dit zen-syn har som sagt givet mig det ekstra perspektiv på tingene, som jeg mangler. Håber det er okay, jeg tager dine “hele 3 ting” med mig videre som start på min egen zen-vej. Jeg er ikke mor endnu, så føler mig ikke i den umiddelbare målgruppe til dine bøger – ville jeg få noget ud af at læse dem? Jeg er i hvert fald klar på noget mere inspiration på området.
Det her er en ordentlig gang søndagspladder, men du kan om nogen rumme det
Kærlige hilsner,
Katrine (23 år).
Kære Katrine,
Tusind tak for din kommentar! Det glæder mig så meget, at du kan bruge “Hele 3 ting” på din vej frem. Det gør det uendeligt meningsfuldt for mig at skrive bloggen.
“Zen for mødre” er et katalog over Zen-skabende ritualer i hverdagen. Den første del af bogen handler om zen sammen med børnene, men den anden del handler om at opnå zen-fyldte åndehuller, når man er sig selv. Derfor tror jeg faktisk godt, du kan have glæde af bogens anden del. Start eventuelt med at låne den på biblioteket. Og hvis den så giver mening, kan du jo ønske dig den i julegave. Det er sådan en bog, tror jeg, som det er rart at eje, fordi den netop er beregnet til at bladre i og lade sig inspirere af igen og igen. Man kan læse den på 2 timer, men man skulle helst ikke blive færdig med den så hurtigt.
Held og lykke på din vej til recovery og
rigtig glædelig jul til dig og dine!
Kærligst,
Anna
Kære Anna
Jeg kender godt til det med at blive invalideret af migræne. Det kan føles værre end en fødsel, også fordi det jo er så meningsløst med de smerter. Og man VED bare, at det står på i timer.
Jeg ved godt, at det er MEGET individuelt, hvorfor man får sådanne migræner. For mig er det meget en kombination – der skal være flere ting gældende på en gang, som regel. Det handler om hormorner/tid på måneden, for lidt søvn, for lidt mad, travlhed eller stres, for mange spekulationer/spændinger, for meget slæben eller fysisk udfoldelse osv.
Det, som hjælper mig, kan du måske bruge….?……
- at tage et VARMT bad, som i varmere end du egentlig har lyst til.
- at massere din hovedbund ved at trække ud i en håndfuld hår af gangen. Massage i ansigtet – hårde tryk og træk – kan også føles lindrende.
- at ligge helt, helt stille med en god pude under nakken og bare tabe kæben ned på brystet, slappe HELT af.
- at slukke lys og undgå lyde.
- at tage et par hovedpinepiller i OPLØBET. Og hvis et slemt anfald så en “migræne-/gigtpille” Imigran.
- at ligge på en varmedunk – under nakken/hovedet/skuldrene.
Pyh, det er bare noget af det værste…håber der går lang tid inden du får sådan en tur igen!
Kh R
Kære Rikke Fru Gosch,
TAK fordi du har taget dig tid til at skrive alt det til mig. Jeg er helt enig med dig i, at menigsløsheden i at have så stærke smerter gør dem endnu vanskeligere at rumme.
Jeg vil prøve det hele af!
Tak igen!!
Kærligst,
Anna