Jeg fortsætter lige lidt endnu med temaet: Enkle Zen-skabende ritualer med børn. Klik væk, hvis det bare slet ikke er relevant hjemme hos dig… Eller (nok mere sandysnligt!), hvis du allerede har hørt nok om at holde taler ved middagsbordet.
At holde taler ved middagsbordet er et ritual, vi har haft i familien i mange, mange år. Det begyndte med at jeg holdt taler for børnene, når jeg syntes, der var behov for at sætte en særlig stemning omkring noget, jeg gerne ville sige. Så slog jeg på glasset, stillede mig bag stolen og kiggede børnene i øjnene inden start. Meget hurtigt begyndte de selv at holde taler, når de havde noget vigtig på hjerte. Jacob begyndte, da han var 3 år – og i 4-års alderen havde han udviklet en minimalistisk stil, hvor det vigtigste i verden kan siges meget kort: “Kære mor, kære far, kære Elise. Jeg elsker jer alle sammen og det er noget rigtig god mad. Tak!” Så bliver der klappet og skålet.
Det gode ved at have sådan et familieritual er, at der blvier skabt et rum, hvor man kan tale og blive hørt. Og hvor man kan sige ting, som det kan være vanskeligt at sige midt mellem to mundfulde mad. Talen markerer en pause i den almindelige snak, en insisteren på en anden væren. Det er Zen ved middagsbordet.
Prøv selv!
Og lad mig lige komme de to mest stillede spørgsmål i forkøbet: 1) Ja, man (herunder børn) lægger bestikket, når nogen holder tale. 2) Nej, børn synes ikke det er mærkeligt. Måske første gang, men ikke derefter. For børn kan godt lide ritualer.
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tale-idéen kommer på bordet hjemme hos os i aften, for jeg er i så elendig husk-dine-børn-og-zen-stand (hvor ER zen, når pre-teenagere og (desværre for travle) mødre støder ind i hinanden).
Kære Anette, Held og lykke! En anden god idé, når man vil have ro under middagen (eller faktisk et absolut must, synes jeg): Alle mobiler er slukkede! Jeg ved fra Elise, hvor angstprovokerende det er ikke at være tilgængelig 24/7. Jeg måtte træde ordentligt i karakter for at sikre mobilpauser. Men hun indrømmede heldigvis hurtigt: Det var godt for Zen.
Jeg kan også anbefale dette ritual! Inspireret af dig Anna har vi her hjemme både taler ved middagsbordet ( 7 åringen holder de mest rørende taler, og 3 åringen får hjælp af storebror til at få sagt de ting hun gerne vil sige) og vi har en ‘diplom’ (som er en blå konvolut med en smiley på) som bliver delt ud, når vi synes nogen i familien har fortjent lidt ekstra opmærksomhed. Og hvis 7 åringen synes der går lidt for lang tid i mellem at diplomet kommer frem, så skal han nok selv gøre opmærksom på at den finnes, og at man godt må dele den ud
Tak Anna, fordi du gør min og min families hverdag bedre! Knus fra Sissel
Kære Sissel, det er da mig, som takker! Hvor er det bare dejligt at høre, hvordan du og familien har taget ritualerne fra “Zen for mødre” til jer. Så er det sjovt at skrive bøger!