Lørdag den 12. maj

af Anna Skyggebjerg den 12. maj 2012

I anledning af Mors Dag har jeg lyst til at hylde en mor i min omgangskreds. Hun, Jette, er en af de mødre, som har bidraget til både Super Mor og Zen for Mødre, hvor hun fortæller om, hvornår hun har følt sig som en rigtig god mor for sin søn (som hun altid har været alene med) — og hvordan hun ladede op bagefter. Hør lige:

Tit har jeg følt mig utilstrækkelig som mor, men når jeg mindst en gang om ugen sad med stakke af bilblade og i timevis diskuterede hjulkapsler med min søn, ja, så følte jeg mig som verdens bedste mor.

Når jeg skulle lade op, tog vi i biffen. Lige så snart vi kom ind i mørket, faldt jeg i søvn med hans hånd i min. Jeg har sovet mig gennem flere Disney-film end jeg har tal på og er Disney-koncernen evig taknemmelig for de mange lørdag og søndag eftermiddage, hvor jeg har fået hvilket ud efter en travl uge.

Jeg skulle måske lige nævne, at Jette fik at vide, da hun fik sin søn, at hun ikke skulle regne med, han ville kunne lære at læse og skrive. Men det nægtede hun at anerkende — og sønnen er nu student.

PS: Jeg skal i biffen med Jacob i morgen og se Dark Shadows. Det er en Mors Dags gave fra mig selv til mig selv: Johnny Depp spiller hovedrollen. Han er min virkelige kæreste, men vi ses så sjældent. Falde i søvn i mørket? No way!! Se bare:

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Lene 15. maj 2012 kl. 10:04

Da min dreng var helt lille og sad i barnevogn, da fik jeg lært alle bilmærker og logo’er i miles omkreds. ‘Hvad er det for en bil? Hvad er det for en bil?’ var alt hvad jeg hørte når vi vandrede omkring i byen. Jeg kan endda huske de fleste endnu :)

Hjemme hos os har vi både film-kærester og musik-kærester, og endda også engang en tv-speaker-kæreste. Og Johnny Depp – jeps, han er min film-kæreste. Jeg vil også i biografen :)

Skriv en kommentar