Lørdag den 2. august

af Anna Skyggebjerg den 2. august 2014

Der kan være mange årsager til, at man kommer træt tilbage fra ferie. En af dem, mange af os sikkert kender, handler om uger i sommerhus med små børn, langt til købmanden, ingen opvaskemaskine og en horde af nabobørn på besøg. Enormt hyggeligt. Men ikke nødvendigvis afslappende. 

Sådan var min ferie ikke i år. Børnene er store. Alle måltider blev serveret for os. Og der var end ikke adgang til lige at sætte en vask over eller gøre noget andet praktisk. Så hvordan kan det være, at jeg alligevel var træt, da jeg kom hjem efter to uger? For træt, det var jeg. 

Sagen er selvfølgelig den, at jeg var over-stimuleret. Jeg havde tilbragt to uger med aktiv ferie og i konstant selskab med andre mennesker. Ja, det var skønne, skønne aktiviteter. Ja, det var sammen med mine yndlingsmennesker. Ja, det var en meget dejlig ferie. Men ikke desto mindre var jeg over-stimuleret. Og når en super-introvert som jeg bliver overstimuleret, går jeg død. Ligesom en super-ekstrovert ville gå død af at blive under-stimuleret (tre uger fladt på en strand, for eksempel). 

Så da jeg kom hjem, var jeg træt. Komplet tom i hovedet. Kunne ikke tænke en tanke, ikke formulere en sætning, ikke udholde mere selskab. Jeg satte mig ud i Adirondackstolen i hjørnet af haven og læste en bog (i begyndelsen kun i korte intervaller ad gangen, for mere kunne jeg ikke rumme). Jeg rejste mig meget nødigt. Og efter en lille uge var jeg mig selv igen.

Set i bakspejlet… Måske skulle jeg have iscenesat nogle pauser for mig selv? Jeg kunne for eksempel have kastet mig i en af de polstrede stole i opholdsstuen på vores Bed& Breakfast på Skye, hvor der ikke var andre mennesker? Jeg kunne have fravalgt en af byturene i Edinburgh og i stedet sat mig ud i haven? Kort sagt taget mere hensyn til, hvem jeg er, og fundet måder at genoplade mine batterier på undervejs, så de ikke var helt tomme, da jeg kom hjem.

Når det er sagt, må jeg også sige følgende: En ferie med masser af vandreture (og en enkelt tur, der nærmere var en bjergklatring) var i virkeligheden en ret optimal ferie for en familie, der består af  både meget introverte medlemmer og et meget ekstrovert medlem. Elise valgte alt til; Jacob valgte noget fra. Jeg fandt ikke helt min balance, men som sagt kunne jeg have gjort det, hvis jeg havde været lidt mere opmærksom. Det er godt nok mig, som har skrevet den der bog med undertitlen “Stå ved dig selv.”, men…. jeg har stadig meget at lære. 

PS: Opholdsstuen i vores B&B på Skye. Ligner det måske ikke et sted, hvor man kan genoplade?

 

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Christina saldern 3. august 2014 kl. 11:27

Tak for din ærlighed (godt du er tilbage – har savnet dine indlæg), det hjælper os som har det på samme måde at vide, at man ikke er alene Er selv helt færdig efter 3 ugers ferie med mine ynglingsmennesker: mand og to børn på 5 og 7 år. Men jeg har trods alle udflugterne og de praktiske gøremål som man jo også har selvom det er ferie (indkøb og mad på bordet 4 gange dagligt) fundet tid til at læse tre af dine anbefalede bøger. Tak for dine anbefalinger, jeg nød at læse alle tre: Wild, Hvor blev du af… Og Sagen om Harry Q. I morgen starter hverdagen igen på en måde trist på den anden side godt med fast struktur og overskuelighed.

Rie 4. august 2014 kl. 17:01

Velkommen tilbage fra ferie ;-)
Du forstår så fint at sætte ord på hvad det vil sige at have brug for alenetid og ro når man er introvert. Jeg har det på nøjagtig samme måde!: I tirsdags fyldte jeg 40 år, havde besøg af gode veninder den dag, skønt. Fredag kom min moster forbi (jeg havde ønsket mig nogle ting fra IKEA som lige skulle afleveres), om aftenen var jeg inviteret ud at spise af min bror, svigerinde, kusine og hendes mand + deres i alt 4 børn. Super hyggeligt men trættende. Var hjemme ved midnatstid og tidligt op lørdag hvor jeg havde inviteret til brunch kl 10 på en hyggelig café (tjek den ud her: http://www.spisesalon.dk) Vi var 31 mennesker, familie som jeg holder meget af, gode veninder, børn…ALLE mennesker der betyder meget for mig! Efter brunchen tog nogle med mig hjem…blev hængende til uformel hygge til ved 23-tiden…Søndag morgen kom min onkel mfl til morgenmad, hækklipning, møbel-samling osv osv…De kørte kl 15! Jeg har haft dejlige, dejlige dage, men nu mærker jeg trætheden og har brug for at koble af og have alenetid. I lørdags til brunchen blev jeg forøvrigt inviteret til at deltage i et polterabend nu på lørdag, fra kl 8 om morgenen i en by der ligger 50 km væk (jeg har ikke bil). Jeg takkede pænt nej, det var det eneste rigtige at gøre. Jeg har brug for bare at VÆRE og at være alene inden jeg igen i den første weekend i september skal først til 40 års fødselsdag i Hillerød om lørdagen og dagen efter til min fars 60 års fødselsdag i København. Jeg glæder mig MEGET til begge dele, men helt ærligt også til det er overstået og jeg kan sætte mig ind i lyntoget og bare glo ud af vinduet i de 3 timer det tager at komme hjem, helt uden at skulle være social!

Skriv en kommentar