Jeg har i dag taget bad med en nøgen, græsk diskoskaster. Forleden dag var det en anden mand.
Det er sådan, at der i familien er en person med langt, mørkt hår. Jeg nævner ingen navne. Nogle få af disse hår havner ind imellem på gulvet i brusekabinen og indehaveren får dem måske ikke altid smidt ud… Det ser Jacob som en anledning til at vise sig som hårkunstner. Han samler dem op og kreerer billeder af mænd på fliserne. Nøgne, græske diskoskastere, for eksempel.
Det er en mærkelig historie, jeg ved det godt. Det er især mærkeligt at offentliggøre den. Men det er altså også en rigtig god historie om, hvordan børn ser muligheder, hvor vi andre ser fejl og mangler. Eller sagt med en berømt Zen-mesters ord:
“In the beginner’s mind there are many possibilities, but in the expert’s there are few.”
Zen-mesteren hedder Shunryu Suzuki. Han mener, at Zen ganske enkelt handler om, hvordan man bevarer “beginner’s mind” i sit liv. Hvordan man vedbliver med at være accepterende og åben overfor verden. Ligesom børn: de mindste, men de største udi “beginner’s mind”
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Genialt
Brillant!
Havde liiige fortalt mine børn om, hvor fantastisk foredragene på Ted.com er, fordi foredragsholderne alle er EKSPERTER på lige deres område og derfor meget inspirerende – og så kommer jeg jo ind på din blog, hvor du i dag hylder “Beginner’s mind”….. hmm :O)
Jeg synes nu også, at foredragene på TED er fantastiske. Men jeg er ikke i tvivl om, at mange ville være endnu bedre, hvis forskerne havde bevaret beginner´s mind.