Lørdag en 16. marts

af Anna Skyggebjerg den 16. marts 2013

At være introvert betyder, at der er nogle ting, jeg foretrækker frem for andre. Jeg foretrækker for eksempel at formulere mig på skrift og at være en del alene. En ekstrovert foretrækker typisk at formulere sig mundtligt og at være en del sammen med andre mennesker. 

Men det betyder ikke, at vi ikke kan træde ud af vores comfortzoner og gøre noget andet, end det vi foretrækker, når det er nødvendigt. Jeg kan  for eksempel godt holde foredrag og på anden måde være . Men det har en pris. 

Jeg må afveje, om det er prisen værd, hver gang jeg står overfor at skulle træde radikalt ud af min comfortzone. Når jeg bliver inviteret til en stor reception, er den så vigtig nok til, at jeg vil betale den pris, der uvægerligt er? Når jeg skal holde et foredrag, er det så i en så meningsfuld kontekst, at det opvejer, at jeg skal forberede mig ekstremt grundigt – og lægge luft ind i kalenderne dagen efter? Helt overordnet: Det handler om at stå ved sig selv – og at afveje forskellige hensyn.

Jeg brugte ti timer på at forberede mig til interviewet i gårsdagens  TV Avis. Dernæst brugte jeg tre timer på selve optagelsen. Og resultatet blev…. nå ja, du så det måske. 

Nu tager Søren og jeg et døgn til Sverige. Hvor vi blandt andet skal drikke afternoon tea og kigge ind i en dyb, svensk skov. Det er stærkt tiltrængt.  Jeg ved ikke, hvilket  svar, jeg vender tilbage med, men jeg ved, at spørgsmålet  er: Hvor skal jeg lægge snittet, så jeg finder en god balance mellem at tage hensyn til min introverthed – og at tage hensyn til vigtigheden af de arrangementer, der kræver af mig, at jeg tilsidesætter den?

Prøv selv!

 

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Sissel 16. marts 2013 kl. 15:18

Kære Anna. Hvor er det godt formuleret! ( Igen, igen, igen… ;-) ) Og hvor glæder jeg mig dog til din bog kommer!!!

Dorte 16. marts 2013 kl. 18:43

Du var skøn på TV :-)
Tak fordi du står frem med det vigtige emne.

Helle 16. marts 2013 kl. 20:39

God tur i det svenske. Vi skal snart kigge lidt dybt på Amager Fælled igen, os to. Jeg må finde klippet på nettet

Tina Hoeberg 17. marts 2013 kl. 11:09

Rigtig god tur til Sverige:-)

Anette Kristine Poulsen 18. marts 2013 kl. 11:51

Jeg så dig, og hvor er du både smuk og klog …og endda med en usædvanlig behagelig stemme!

Birgitte B 20. marts 2013 kl. 13:21

Jeg så dig og synes du klarede det så flot :-)

Skriv en kommentar