Lørdag en 16. marts

At være introvert betyder, at der er nogle ting, jeg foretrækker frem for andre. Jeg foretrækker for eksempel at formulere mig på skrift og at være en del alene. En ekstrovert foretrækker typisk at formulere sig mundtligt og at være en del sammen med andre mennesker. 

Men det betyder ikke, at vi ikke kan træde ud af vores comfortzoner og gøre noget andet, end det vi foretrækker, når det er nødvendigt. Jeg kan  for eksempel godt holde foredrag og på anden måde være på. Men det har en pris. 

Jeg må afveje, om det er prisen værd, hver gang jeg står overfor at skulle træde radikalt ud af min comfortzone. Når jeg bliver inviteret til en stor reception, er den så vigtig nok til, at jeg vil betale den pris, der uvægerligt er? Når jeg skal holde et foredrag, er det så i en så meningsfuld kontekst, at det opvejer, at jeg skal forberede mig ekstremt grundigt – og lægge luft ind i kalenderne dagen efter? Helt overordnet: Det handler om at stå ved sig selv – og at afveje forskellige hensyn.

Jeg brugte ti timer på at forberede mig til interviewet i gårsdagens  TV Avis. Dernæst brugte jeg tre timer på selve optagelsen. Og resultatet blev…. nå ja, du så det måske. 

Nu tager Søren og jeg et døgn til Sverige. Hvor vi blandt andet skal drikke afternoon tea og kigge ind i en dyb, svensk skov. Det er stærkt tiltrængt.  Jeg ved ikke, hvilket  svar, jeg vender tilbage med, men jeg ved, at spørgsmålet  er: Hvor skal jeg lægge snittet, så jeg finder en god balance mellem at tage hensyn til min introverthed – og at tage hensyn til vigtigheden af de arrangementer, der kræver af mig, at jeg tilsidesætter den?

Prøv selv!