Har man sagt A, må man også sige B. Så her er linket til det der radioprogram om den der bog…
Ja, jeg syntes, det var ret svært. Og kunne ikke huske en lyd af, hvad jeg havde sagt, da jeg kom ud fra studiet. Men nu har jeg hørt interviewet på nettet – og jeg er vældig godt tilfreds med, at jeg i det mindste ikke talte med pibende stemme. Og – oh skræk og rædsel! – at jeg ikke blev overmandet af Kæk. Kæk er min ekstroverte indre dæmon, som ind imellem sniger sig med ind til møder, selvom der ikke foreligger en invitation. Kæk kan finde på at tale højt, joke, kloge sig og dunke folk i ryggen. Kæk gør mig meget flov.
Har du også en indre Kæk, som stjæler scenen fra dig ind imellem?
Her er linket. Indslaget med mig begynder 37 minutter henne.
{ 11 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ih, hvor jeg dog glæder mig til at læse din bog!
Jeg har jo netop også en indre Kæk. Min kæk er noget af en rejekælling, der siger grimme ord og upassende jokes – min kæk synes selv, at den er meget sjov!
Men jeg havde jo aldrig tænkt over, at kæk jo bare overkompenserer for min introversion (hedder det det?)
Hmm…måske jeg skulle øve mig i at være lidt mere kærlig over for både introverte Dorte og kække Dorte…
Tak for øjenåbneren!
Kære Dorte, Ja, det tror jeg faktisk er vejen frem: At være lidt kærlig overfor begge sider. Men jeg er nu ind imellem nødt til at være bare lidt stram i betrækket, og sige til Kæk, at den/han/hun skal blive udenfor, når jeg skal ind til noget, hvor Kæk godt kunne tænkes at smutte med… Bagefter taler vi pænt sammen.
Ind imellem? Hvis jeg ser tilbage på mit liv, så synes jeg Kæk har haft overtaget siden før jeg kunne tale. Jeg er pisse træt af hende, men det er egentlig mit indtryk at omverdenen tror, at Kæk er mig. Hele mig. Og jeg kan godt forstå dem. For 2 år siden begyndte jeg at sætte Kæk ud af spillet, og selvom omverdenen forståeligt nok er temmelig forvirret, så er jeg virkelig glad for den drejning. Det er som om jeg behandler mig selv med større respekt, når jeg tør være stille og eftertænksom. Jeg har sagt det før, men jeg siger det lige igen: Jeg glæder mig meget til din bog og jeg er så glad for din blog. Tak fordi du skriver.
Sådan M! Kvinde i eget hus!
Ej hvor var det bare super godt! Jeg er endnu en (af formegentlig mange) der glæder sig selv vildt til at læse din bog.
Hahaha! Ha! Sådan en har jeg også – og den er skinger og pinlig, og jeg kan huske alt, hvad den har sagt nogensinde. Og jeg græmmes og krummer tæer, hver gang dens ord genlyder i mit hoved, og det gør de tit!
Kh Rikke
Dét gjorde du rigtig fint, Anna! Meget inspirerende at lytte til!
Tak for dig
Kh Cammilla
Nu har jeg lyttet til din medvirken i P4 og hvor var det dog kanongodt. Jeg fik lige sat et par ting paa plads omkring naere familiemedlemmer:-)
har det fuldstændig som M!
Har endda gået rundt og troet at Kæk var mig!
Er nu nået frem til at det er hun ikke, og at hun ikke skal styre showet længere, for jeg bliver udmattet og træt af mig selv når Kæk har været på spil.
For første gang har nogen beskrevet hvordan jeg har det så godt. Hvor er det fantastisk. Jeg har altid kaldt min Kæk for min Napoleon, da hun lider lidt af storhedsvanvid til tider. Må læse dine bog snarest.