Jeg har tømmermænd. Jeg har været på Bogmesse i tre dage og drukket mig beruset i møder med flinke og interessante mennesker. Det var virkelig dejligt. Men jeg er jo dybest set en single-Cosmopolitan-kind-of-gal. Derfor har jeg tømmermænd idag. Den sociale slags. Og jeg er ikke helt sikker på, om jeg kommer ud af badekåben i dag…
Fredag tussede jeg rundt på messen for at få et overblik og var lang tid hos Faraos Cigarer sammen med Jacob, som købte tegneserier for alle de lommepenge, jeg skyldte ham. Lørdag skulle jeg interviewes på Faglig Scene og søndag skulle jeg interviewes Under Uret hos mit forlag, Rosinante. Jeg var nervøs, men regnende alligevel ikke rigtigt med, at der ville komme nogen og lytte. Men: Lørdag sad jeg på gulvet udenfor Faglig Scene og forberedte mig og talte med min redaktør. Jeg sagde til hende, at der nok ikke kom så mange, og at vi vel kunne aflyse, hvis der kom under ti. Så kiggede jeg op på en lang kø, der stod udenfor de lukkede døre til scenen og spurgte hende vantro, “Står de der i kø for at høre mig?!”. “Ja”, sagde hun. Og det havde hun ret i.
Begge interviews gik rigtig fint. Af hjertet TAK til alle, som kom og lyttede. Og lige så stor tak til alle, som stod hos: Jeg var kærligt omgivet af gode forlagsfolk og gode journalister. Og min Søren.
PS: Der kom en masse store navne, men… Det eneste, jeg havde sat mig for, var faktisk at møde Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace. Hende er jeg stor fan af. Så meget, at Søren (som IKKE interesserer sig beautystof) øjeblikkeligt vidste, hvem hun er, da jeg sagde til ham, at jeg ville blive på messen længe nok om søndagen til at høre hende interviewe Julia Lahme. Og hvem møder jeg så som det aller første menneske, da jeg træder ind i Bella Centeret? Anette! Vi fik hilst.
Det viser sig i øvrigt, at netop I DAG sender Anette dig en GRATIS og underholdende hudtrick-guide, hvis du skriver dig op til at modtage hendes Beautyspace nyhedsboost, så du fremadrettet får Beautyspace direkte i indbakken. Det er altså I DAG og det er lige her!
PPS: Kan I huske, at jeg forleden skrev om digteren YAHYA HASSAN? Kl 17 i går hørte jeg ham læse op. Det var så rørende og så FUCKING FANTASTISK. Han er en stor digter, synes jeg. Og jeg gad bestemt godt stå i la-a- ng kø for senere at kunne gøre Elise glad:
