Jeg har vœret i Greenwich i dag, hvor man har “opfundet tiden.” Fikst sådan at kunne måle tiden i timer. Men alligevel… I “Den lille prins” står der, at det virkeligt vigtige er usynligt for øjet og skal ses med hjertet. På samme måde synes jeg, det er med tiden: De virkeligt vigtige begivenheder i livet giver det ikke mening at måle på et ur; der skal hjertet bruges. Når tiden får fylde, slår et ur ikke til.
1
De Zen-skabende åndehuller i hverdagen er et eksempel på at give tiden fylde. Du tager måske kun 15 minutter ud af din travle hverdag, men de er livsforandrende og derfor langt vigtigere end de sølle 15 minutter lader ane. Når du drikker en kop te, så stopper du verden, som der stod bag på en tepose, jeg fik i dag.
2
Og når man står med sin 8-årige dreng, der prøver hatte, og efter seriøse overvejelser ender med at elske en hvid hat a la italiensk mafioso, hvilken mening giver det så at sige, at det tog 15 minutter? Den prœcision end ikke nœrmer sig at indfange oplevelsen!
3
I dag er det min bryllupsdag. I to år har Søren og jeg vœret gift. Men det var ikke så meget de to år, vi fejrede her til aften. Det var vores hverdag, vi fejrede: At vi er gode til at give tiden fylde. Både når vi har meget af den og når den er knap. Derfor tror jeg, vi har gode chancer for at vedblive at vœre gift i mange, mange år.
(Beklager de manglende fotos. Jer er på ferie og fremmed computer…)
