Mandag den 13. august

af Anna Skyggebjerg den 13. august 2012

I dag gør det ondt på Elise, for kæresten er rejst tilbage til USA.

Jeg har forsøgt at lære Elise at skelne mellem smerte og lidelse. Jeg har forsøgt at lære hende, at smerte er uundgåelig, men at lidelse er en anden ting. Lidelse kan vi søge at undgå gennem den måde, vi forholder os til vores smerte på. Jeg vil gerne lære hende, at smerte ikke er farligt, når det bliver erkendt som det, det er: smerte, slet og ret. Det er først, når vi fortolker smerten og forstørrer den og gør den til noget “jeg er alene om”, at den bliver til lidelse – og ødelægger vores liv. 

Jeg tror, hun forstod det i går. Men i dag gør hun ikke, for kæresten er væk. Så i dag siger jeg ingenting, men lytter bare og holder om. Og mærker smerten ved at se hende bløde. 

After happiness comes suffering.

After suffering arises happiness.

For beings happiness and suffering

revolve like a wheel.

(Nagarjuna, buddhist, ca.  år 150-250)

 

 

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Pia 14. august 2012 kl. 10:14

Åh, den beskrivelse vækker så mange minder. Al min medfølelse til dig, Elise. En masse billeder af de store litterære klassikere dukker også op – alle de beskrivelser af knivægget mellem smerte og lidelse. Sikke en balancegang. Hvor stort, at Elise allerede som en linedanser kan balancere. Nu og da! Så er verden stor, lys og åben… Selv om det selvfølgelig ikke føles sådan lige nu. Det er en sjælden gave, du allerede har, så ro mig, det er den!

Skriv en kommentar