Mandag den 16. august

af Anna Skyggebjerg den 16. august 2010

Jeg har aldrig påstået, at denne blog handler om de store ting. Faktisk nærmest tværtimod, så handler den om det smukke i det enkle og nære, om det store i det små. Og derfor, mine damer, kommer her “Hele 3 ting” om morgenmad…

1

Om mandagen – og kun om mandagen – spiser jeg morgenmad i fuldkommen stilhed.  For det er kun mig og den umådeligt stille Pelspølse, der er hjemme. Jeg har dermed fået foræret et Zen-fyldt åndehul, som jeg virkelig skatter.

Prøv at se hen over din uge. Er der et åndehul? Bare en halv time, måske? Gør krav på den! Gør den til din! Og derefter: Nyd den!

2

I morges kom jeg ikke overraskende i tanker om dette haiku. Om at være sådan en, som spiser sin morgenmad, nydende synet af blomster (“morning-glories”  er snerler)

I am one

Who eats his breakfast,

Gazing at the morning-glories

(Basho, 1644-94)

3

Og så til sidst et af mine yndlingsmalerier:  Gabriele Munter’s “Breakfast of the Birds” (1934).  Maleriet har altid mindet mig om min mor, som forstod at gøre morgenmaden  – med udsigt til et fuglebræt -  til et Zen-moment.

Breakfast of the Birds

Skriv en kommentar