I dag har været en næsten helt almindelig mandag. Ikke særlig stor, men alligevel med lommer af storhed og zen:
1
En stille og effektiv hjemmearbejdsdag ved computeren, hvor jeg fik skrevet det meste af et foredrag. Tænk at være så priviligeret: At kunne sidde herhjemme og arbejde, mens Chilli spinner i stolen ved siden af, børnene er i skole og alt ånder fred.
2
Ved eftermiddagsteen siger Jacob helt uopfordret, “Mit yndlingsvejr, det er når det lige har regnet på en sommerdag, og græsset er vådt, og jeg går på det med bare tæer. Og solen skinner, og der er regnbue.” Sans for zen!
3
Til familiemiddag holdt jeg Elise i hånden under bordet. Jeg elsker den hånd. Please, please, lad mig holde den bare lidt endnu. Det går så stærkt med at blive stor.
