Selv efter at have holdt fri i fire lækre dage, længes jeg efter den her form for “perfekt dag”:
Sådan en dag kommer sjældent. Ekstremt sjældent. Og aldrig af sig selv; den kommer kun efter med møje at være blevet gravet fri af alt det “stuff”, der er i en hverdag.
Men man kunne jo begynde i det små…
Frem for at længes efter hele, uafbrudte dage, der aldrig kommer, kunne vi øve os i at tage små pauser i løbet af hverdagen. Korte pauser, hvor vi lige stopper op, trækker vejret – og går videre. Pema Chodron siger:
It may be hard to remember at first, but once you start doing it, pausing becomes something that nurtures you; you begin to prefer it to being all caught up.
Om vi kan…..?:
