Dette er billedet af “Zen for far og søn”: I haven med tæpper over og hver sin bog. Men det var jo så også i går… I dag kan man under ingen omstændigheder opholde sig udendørs….
Det har jeg ikke desto mindre gjort (opholdt mig udendørs), for jeg skulle til DR Byen og tale med en umådeligt sympatisk P1 journalist om at være introvert. Vi talte en del om børn. Om, hvor vanskeligt det er for introverte børn at få det, de har brug for, for at de kan trives og blomstre: Ro og stille ritualer (se foto!). For ro og stille ritualer er ikke hverdagskost i daginstitutioner og skoler. Ikke engang altid derhjemme – og især ikke, hvis de har forældre, som synes, børnene skal have en meget aktiv fritid, fordi… ja, fordi det skal man da have.
Ifølge amerikansk forskning behøver børn ikke at være meget socialt aktive og takke ja til samtlige fødselsdagsinvitationer og legeaftaler for at være vellidte. Faktisk peger forskningsresultaterne i den modsatte retning: Ofte er de vellidte børn mindre socialt aktive end flertallet, for det er ikke social aktivitet, der gør et barn vellidt blandt kammeraterne. Hvad det så er? Venlighed!
Tænk lige over den et øjeblik.
{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Nemlig Anna
– og hvor er det dejligt, at vi maaske saa i Danmark ogsaa kan begynde at opdrage vores boern til at vaere venlige, i stedet for at de skal vaere nogle smaa konger og dronninger, ikke;-)
Venlighed, høflighed og taknemmelighed er mine 3 favoritdyder, hvis man kan kalde dem det.
Kære Tina og Anette, Enig og enig! En venlig verden, det er hvad vi ønsker os.
Helt enig. Og i vores individualistiske samfund må man selv slå et slag for den – venligheden, altså. Og opdrage sine børn til samme.
Så forøvrigt en medpassager i toget idag, som trådte ind og med varme og lune nikkede en hilsen med et smil til de nærmeste. Det kan mærkes – selv når det er uden ord. Og hvad gjorde jeg? Jeg blev straks smittet og sendte venlighed videre til passagerer længe efter denne bemærkelsesværdige mand var stået af. Smil giver smil giver smil
Åh hvor er jeg dog glad for at du er så meget i medierne, håber der er nogle politikere som lytter og handler, for med de ringe normeringer der er i disse år er der ikke meget overskud til andet end brandslukning i institutionerne…
Caroline
Har tænkt hele dagen over det med sociale børn. Min datter er startet i skole i år og hold da op, hvor bliver det sagt igen og igen hvor vigtigt det er at lave legeaftaler – og gerne med alle børn og på forældrenes initiativ. Sagen er bare den, at min datter langt fra altid har lyst til legeaftaler – bevares hun har dem da, men ikke nødvendigvis hver uge. Til gengæld siger jeg sjældent nej, hvis ønsket opstår og der er tid og overskud.
Men jeg er sikker på at min datter er vellidt og holdt af af sine klassekammerater og der er masser af venner og veninder at lege med i skolen og på fritidshjemmet.
Derfor blev jeg så glad over at læse dine observationer og blev bekræftet i min tro på, at tage tingene i hendes tempo. Hun skal nok få de venner hun har behov for uden at have legeaftaler hveranden dag. Til gengæld er hun en pige, der hviler i sig selv og får lov til at lade op, når der er behov for det, så hun har overskud til at være en god veninde i skolen.
Jeg vil sørge for at få hørt udsendelse – når jeg har tid og overskud
Kære Anna
På mit arbejde var der en der nævnte din bog “Introvert” da vi havde drøftet hvordan at det var svært at være et genert menneske i vores samfund i dag hvor alting skal gå hurtigt.
Efter at have læst få sider sad jeg med tårer i øjnene fordi jeg pludselig fik sat ord på de udfordringer både jeg selv og min søn har haft i livet.
Et skolesystem hvor der slet ikke er forståelse for ro og fordybelse, men hvor det er vigtigt med legeaftaler, idræt, lejrtur, fremlæggelser og ellers det at hele tiden at være på. Min søn har jeg måtte hente et utal af gange i skolen grundet meget stærk migræne og jeg er ikke et sekund i tvivl om at årsagen er netop som du beskriver. Jeg har kæmpet med lærer der syntes han skal udfordres og han har ovenikøbet fået den etiket på sig at han er lidt doven og skal skubbes igang. Det er utrolig svært at kæmpe den kamp men ligesom dig er jeg nået til at det fandme skal være løgn. Vi introverte må stå sammen.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at folk skal blive syge, føle sig forkerte, have lavt selvværd af at tilpasse sig et samfund hvor der ses ned på det at være introvert. Jeg håber at mere fokus kan skabe mere forståelse, og i fremtiden kan jeg se skoler hvor der tages hensyn til alle de vidunderlige egenskaber som introverte besidder.
Tak Anna for en super dejlig bog som jeg varmt vil anbefale til både introverte og ekstroverte.
Kære Helene og Lone, Jeres kommentarer skærer mig i hjertet. Hvor er der bare brug for, at vi kæmper for vores introverte børns ret til at være som de er. Og fremhæver alle de vidunderlige træk, de bidrager med. Og hvad vil de gerne have til gengæld? Ikke andet end ro og respekt, såmænd.