Mandag den 19. april

af Anna Skyggebjerg den 19. april 2010

1

Forleden fik jeg den sødeste mail fra en af bloggens læsere, som skrev, at hun ved at læse bloggen har lært at nyde sin cykeltur hjem fra arbejde. At den er blevet et dagligt åndehul, hvor hun tømmer bevidstheden og mærker sig selv. Hun skrev, “Tak fordi du har lært mig at Zen-cykle”. Det er hendes ord -  “Zen-cykle” – og jeg synes, det er skønt!

I dag Zen-cyklede jeg. Og jeg steg også af  – og satte mig på en bænk ved Søerne. Trak vejret, så på fugle, lyttede til dem,  ignorerede tilstedeværelsen af 100 mennesker  – og havde fornemmelsen af at have “eget værelse”. Lige der midt i det hele.

Prøv det i morgen. Bare ti minutter!

2

Søren og jeg har stort set ikke været sammen i dag, for der var  lige en million småting, der kom i vejen. Men der er et enkelt Zen-skabende ritual, vi aldrig nogensinde går glip af. Ikke en eneste aften går, uden at en af os siger, “Vi skal ind og se ham”. Så går vi hånd i hånd ind på Jacobs værelse og kigger på, at han sover. Når vi står der og kigger på vores søn og skiftes til at ae og kysse ham… så fylder det øjeblik mere end den million småting, der har været  – og skal komme. Der er kun lige nu og lige her. Og alt er godt.

Puttepatruljen passer selvfølgelig sin puttepatrulje-job:

3

I dag har jeg fået en lydpude. “En lydpude?” Ja, sgu! Det er en tilsyneladende helt almindelig hovedpude, men inden i den ligger en højttaler (som man altså ikke kan mærke!) og så går der en ledning fra puden og hen til min lille CD-afspiller, hvorpå jeg så kan spille ACDC. Eller bølgeskvulp eller tibetanske klokkespil. Samtidig med puden købte jeg en CD med lyden af bølger, fordi jeg tænkte, at det da måtte være super Zen at slappe af eller falde i søvn til den lyd. Men så påpegede Jacob, at det lyder, som når man ryster et stykke karton. Og det har han ret i. Men så har jeg jo ACDC…

Jeg har købt den her. Og det, der fik mig til at købe den var, da manden i butikken  (det vil sige i telefonen) sagde, “Det er som at få sin helt egen oase”.  Solgt til den dame med de sorte rande under øjnene!

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Julie 20. april 2010 kl. 00:08

Smukt! Og dejligt med puden. Jeg har den mest vidunderlige MusiCure CD, men det er svært at falde i søvn med høretelefoner i ørene, så sådan en pude er da smart!

Du har fået en blog-award søde Anna, og håber at du vil være med! http://stressstories.wordpress.com/2010/04/19/blog-award/

Skriv en kommentar