Mandag den 19. december

af Anna Skyggebjerg den 19. december 2011

Det holder aldrig op med at undre og fryde mig, at der dukker citater op, lige som jeg har brug for dem. I dag dette fra Alan Watts, filosof og forfatter af “The Way of Zen”:

“As muddy water is best cleared by leaving it alone, it could be argued that those who sit quietly and do nothing are making one of the best possible contributions to a world in turmoil.”

At sidde stille og gøre intet er det bedst tænkelige bidrag til en verden i oprør…. Så venter Nobels Fredspris lige om hjørnet til mig, for hold nu op, hvor er jeg god til at sidde stille og intet gøre!

Men han har nu en pointe, ham Alan. Og hvis jeg måtte udvide perspektivet, så gavner det ikke bare verdensfreden at sidde stille og intet gøre, men også husfreden og julefreden. Så husk det i disse dage: Sid stille. Træk vejret. Kig rundt.

Her er “Hele 3 ting”, jeg fik øje på, da jeg sad stille og bare så rundt. En verden af skønhed lige midt i virvaret:

1: Orkide i min vindueskarm

2: Refleksioner, der ud af intet pludselig var på væggen. Billedet er elendigt, men øjeblikket var magisk

3: Hegnet i haven, hvis farve jeg slet ikke kan stå for

 

 

 

 

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Louise Klinge Nielsen 19. december 2011 kl. 23:32

Livet er bare så ufatteligt smukt, og tak fordi du utrætteligt minder os om det søde Anna.

Anja 20. december 2011 kl. 13:22

smukke ting alle tre, som jeg godt kan forstå du så det magiske i. Selv via dine billeder får jeg en dejlig ro i maven ;-)

Skriv en kommentar