Det tog under tre timer at køre med lyntoget til Aarhus. Men jeg føler mig meget langt væk hjemmefra.
Jeg er flyttet ind i det fineste hotelværelse. Der er udsigt til gårdhaven og et højt træ med lyskæder. Og jeg kan høre rislen af vand fra fontænen. I to døgn har jeg været uden netadgang (nu fikset med noget så gammeldags som en ledning) – og det har været perfekt. For jeg skulle jo tænke mig om.
Billeder følger. Men her er lige et snapshot af morgenmad på sengen (jamen, jeg var altså lidt sløj, og kunne ikke så godt komme ned i restauranten…)
PS: Der er to artikler på politiken.dk i dag om det daglige nærvær med børnene. Jeg har bidraget. Og er efterfølgende blevet inviteret både i Aftenshowet og TV Lorry i morgen. Men det kan jeg jo ikke, når jeg er i skriveskjul i Aarhus og skal være nærværende med mig selv. Du kan læse den ene her. Og du kan læse den anden her.
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hvor ser det skønt ud, altså. Jeg er måske lidt langsom.. Men er du i gang med en ny bog eller hvad laver du i Århus?
Ja, Kamilla, jeg er taget til Aarhus. For at finde ud af, hvad den næste bog skal handle om…
Hov, er det Morbier mit øje skuer… pas på jeg ikke pludselig kigger forbi
Dit bidrag til artiklen om nærvær med børnene var fantastico.
Ej hvor lyder det skønt Anna! God fornøjelse og glædelig skrivelyst! Kærligst Julia
Tak, Julia!
Pia: Morbier, Comté, Tomme de Savoie… Jeg er i himlen!
Synes, det var noget nonchalant. DU ER I POLITIKEN! Det fortjener da mere end et PS.