Jeg følger lige lidt op på indlægget fra i går….
Kærlig hilsen Anna er ikke en Introvert. Del 2. Men når det er sagt…. Jeg fik naturligvis uforholdsmæssigt mange spørgsmål om netop det at være introvert. Ikke alle kom med i bogen, men en del gjorde.
Derfor: Hvis du kunne lide Introvert, så ved jeg, der vil være dele af Kærlig hilsen Anna, som du vil synes godt om.
For eksempel skriver “Hende den tossede, der ikke kan slå hovedet fra” (jamen, det kalder hun sig altså), at hun ikke er sikker på, hun kan “leve op til” sin ekstroverte kærestes impulsivitet og ubekymrede måde at være i verden på. Den introverte “Bonusmor med meget stort hjerte” har problemer med, at hendes alenetid bliver snuppet af ægtefællens to døtre, som kommer uanmeldt i hjemmet. Og så er der “Tordenskyen”, som bliver skide sur, når hun bliver opfordret til at komme ud af sin komfortzone og være lidt mere ekstrovert.
Så introverte: Her er endnu en bog til jer!