1
Der er ikke meget i denne verden, der gør mig så glad, som at se mine børn være sammen. Og det har de været i denne pinse. De har leget, grinet, set film, spillet kort. Og lavet smoothie:
Jeg tror, Garrison Keillors mor smilede bredt, da hun hørte ham sige sådan her om sin barndom:
“The highlight of my childhood was making my brother laugh so hard that food came out his nose.”
2
Ud af øjenkrogen så jeg Elise ae Jacob på kinden, da vi var i biografen i dag og filmen var lidt sørgelig (og hun faktisk selv græd).
Vi så “Where The Wild Things Are”, som er en filmatisering af en bog, jeg har læst hundredevis af gange for børnene. Jeg kan på det varmeste anbefale både bog og film. Bogen er fin for små børn, men filmen skal man nok ikke tage nogen med ind og se, som er yngre end 9 år. (Tjek evt. traileren på Youtube).
3
Og nu er det fint, at de begge er puttet. Resten af aftenen er min. Jeg tror, jeg vil sætte mig hen i sengen og lade som om, jeg ved, hvordan man mediterer: Tænde et par stearinlys, trække vejret dybt, tømme hovedet – og resten af posen med lakridskonfekt.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Der er heller ikke noget, der gør mig gladere end når mine børn griner sammen, trøster hinanden eller på anden måde har kontakt. Vi har lige været på ferie, hvor de “hang” på hinanden, og at se, hvor meget de så legede og grinede sammen, når der ikke var andre legekammerater, var det hele værd
Det er simpelthen så dejligt at læse din blog.
Jeg glæder mig vildt til vores egen lille ferie med børnene og de og vi kan være sammen. Jeg blev helt lækker sulten af at læse om de der lakridskonfekter, så nu vil jeg også tømme en pose, (okay så næsten en hel pose).
Ønsker dig og din familie en rigtig dejlig uge.
Dora