1:
I går kom Zen nemt: Jeg sad på denne bænk i skyggen under et mangotræ og skrev haikudigte
Jeg kunne skimte havet forude gennem bladene. Og lige til højre var dette syn, der gjorde det nemt at elske øjeblikket:
2:
I dag er jeg hjemme til vasketøj og man-skal-huske-vanter-når-man-cykler-vejr. Jeg har allerede været på nettet for at undersøge, om der skulle være et tilbud på en julerejse. For jeg er en ringe Zen-buddhist, der stadig ikke bare lige mestrer at “savor the flavorless” og finde Zen i dagligdagen.
3:
Hvor passende derfor, at jeg stødte ind i dette citat her til aften:
Every day we are engaged in a miracle which we don’t even recognize: a blue sky, white clouds, green leaves, the black curious eyes of a child – our own two eyes. All is a miracle.
(Thich Nhat Hahn)
Nu kunne jeg jo godt sige hr. Thich Nhat Hanh et par ord om dansk efterår og det der med blå himmel og grønne blade. Men det gør jeg så ikke. For jeg tror, han har en pointe, der er større end mine indvendinger. Så fra i morgen- nej, undskyld mester: fra LIGE NU – vil jeg fokusere på hverdagens mirakel (og samtidig for altid huske på den bænk under mangotræet!).
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Bænken ville jeg også gerne sidde på, men du og mesteren har jo ret…vi må finde andre mango-spots i et nu rivruskende koldt efterår (mine børn bliver dog deciderede bistre, hver gang jeg siger ‘ihhh, har I set farverne på træerne’).