1
I morges skulle Elise afsted på 5 dages koloni for skolens 7. klasser. Hun så lykkelig ud ved udsigten til en uge uden lektier og i selskab med de suverænt vigtigste mennesker i hendes liv. “Når man er teenager, er venner så ikke ens bedste legetøj?”, spurgte Jacob for nylig. Jo, det er sådan det er. Og det er sådan det skal være. For nu er hun stor.
2
Jeg hentede Jacob tidligt fra skolen, så vi kunne tage ned til boghandleren på Godthåbsvej og købe to tusser, som han mener er særligt velegnede til at tegne skygger på superhelte og ditto skurke. Vi fandt også en Mandala-bog, som vi købte. Da vi kom hjem, satte vi os til at male i den sammen. Der var ro, nærvær, fordybelse. Det var ren Zen! Men fordi jeg ikke er klogere, sagde jeg alligevel, “Den bliver flot”. Og Jacob rettede mig og sagde, “Ja, men det vigtigste er, at det er sjovt og at vi er sammen om det.” Han er 8 år – og min Zen-læremester.
3
Dette er udsigten fra mit skrivebord. Hvor heldig kan man være?
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Dygtig dreng, der viser sin mor vejen.
Mine tre:
1) Robert er nu salmebogs-illustrator, også på tryk. Et tidligt eksemplar af “5 salmer for børn” kom med posten til aften. Tekst, melodi og tegninger er gode og klæder hinanden.
2) Endags-arbejde på Bornholm, og alle transporterne til og fra klappede, så jeg var et helt kvarter tidligere hjemme end vanligt.
3) Rengøringshjælp. At komme træt hjem til et hus der dufter af sæbe.