1
Jacob har været sløj hele weekenden og hjemme fra skole i dag. Dermed kom virkeligheden på tværs af mine planer. Som den har for vane. For jeg havde regnet med at have en hel dag til at arbejde i. I stedet fik jeg en chance for at øve mig i accept og nærvær. Som naturligvis altid er vigtigt, men aldrig mere end når man passer et sygt barn:
“The most precious gift we can offer others is our presence. When mindfulness embraces those we love, they will bloom like flowers.”
(Thich Nhat Hanh, Zen-buddhistisk munk)
2
Og faktisk blomstrede han op i løbet af dagen. Om ikke før, så da Elise foreslog, at de skulle lave popcorn. Det er Zen for børn: ro og nærvær – og for Jacobs vedkommende en helt særlig form for fordybelse:
3
Og nu, hvor børnene er puttet, vil jeg udstrække Thich Nhat Hanhs citat til også at omfatte mig selv. For det gælder ikke alene, at andre blomstrer, når vi omgiver dem af nærvær. Det gælder også for os selv. Den næste time er derfor helliget mig.
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kæreste Anna, jeg er SÅ vild med din blog. Jeg får ikke kommenteret nok, men de lange aftener (øøøhm, nætter), hvor jeg jo alligevel er vågen (!!!) sidder jeg med iphonen og læser med. Åndehuller og zen. Ja tak!
Der er unægtelig fint og rart lige der midt i nærværet. Af ens kære eller af eget selskab. Når bare vi husker at være bevidste om det. Tak fordi, du minder mig om det!
Åh sjovt nok har min dag været på samme måde, sønnen hjemme og mig der skulle nå en masse, men til sidst hyggede vi med et bad, da mor her endelig havde fattet, at jeg skulle bare være glad for den tid, jeg havde sammen med ham:-)
Noah er også syg i dag og det har også reddet min dag. For jeg trængte virkelig til en rolig dag og det var jeg ikke i stand til at give mig selv. Så fik jeg den forærende af Noah. Er dybt taknemmelig – og tænker nu, at jeg nok kunne have været lidt mere nærværende… Hmmm.
Kh
Lykke