Mandag den 28. december

 1

Zen og mobil

Elise følte sig træt og stresset, inden vi tog på juleferie. Hun havde haft meget at lave i skolen. Forberedelser til rejsen, fødselsdagen og julen havde også fyldt. Og naturligvis vennerne, ”en teenagers bedste legetøj”, som Jacob kalder dem. Hun var – mellem os sagt – ikke helt nem at omgås. Alt det er forandret. Her er tid, ro og få forpligtelser, og hun er afslappet og glad. Den forandring, hun selv mærker bedst, er konsekvensen af, at mobilen er slukket: Derhjemme er hun konstant på. Hun er konstant forpligtet til at kommunikere i samme øjeblik, hun modtager en sms eller en besked via msn. Hun har mobilen med i bad, for hulen! Og jeg har derfor været nødt til at lave regler for mobilen, for at beskytte hende og familien mod den stress, der følger med denne konstante væren på. Jeg håber og tror, at denne ferie vil betyde, at jeg ikke længere behøver at sætte så markante rammer for brug af mobil. For det har været en øjenåbner af de helt store for Elise at mærke, hvad det betyder at være fri for forpligtelsen til at kommunikere. Hun mærker og tør stå ved, at en slukket mobil giver plads til ro og fordybelse. Til Zen.

(Men falder hun tilbage i de gamle mønstre, når vi kommer hjem, er jeg helt parat til at fortsætte med at sætte grænser. For det er mit fremmeste job at beskytte hende mod unødig stress og lære hende om behovet for og retten til at være ikke-tilgængelig.)

2

Zen og motion

Også jeg har fået mig lidt af en øjenåbner. Jeg er ikke særlig glad for motion; jeg synes det er kedeligt. Bortset fra at køre mountainbike. Jeg vil hellere bruge min frie tid på te og kager. Og det kan ses. Den fuldkommen fantastiske Oscar de la Renta-agtige nederdel, som Anne Marie syede til mig i julegave, sidder altså lidt rigeligt stramt der, hvor den skulle falde let. Så jeg er begyndt at dyrke motion her under ferien. Jeg står op hver morgen kl. 6.45 og er i fitnesscenteret kl. 7. Og nogle dage spiller jeg squash senere på dagen sammen med Søren. Lige så langsomt (ok, forstemmende langsomt) er jeg begyndt at tabe mig i vægt. Men det bedste er, at jeg er begyndt at synes, at motion er Zen-skabende. Jeg har vidst det tidligere, men glemt det igen. Nu har jeg fået det genopfrisket: Motion gør, at jeg får tømt hovedet for tankemylder og får ro på. Der er kun lige her og lige nu. Og det perspektiv gør mig godt.

3

Zen og kage

Men kage er nu fortsat en sikker vej til Zen – og muligvis også en ret god forklaring på mit meget langsomme vægttab… Vi har i dag været på café for at fejre, at Jacob har fået lært at binde sløjfer. Vi har ikke nævnt et ord om, at det er omkring to år for sent. Vi har bare drukket te og spist kage. Jacob er så stolt, at han lyser. Jeg er så mæt, at jeg buler. But who cares? Den kage var hver kalorie værd!