1
I dag tog Elise på tre ugers ferie hos sin far. Tre uger! Hun glædede sig, men græd og græd, da hun skulle sige farvel til Chilli. Jeg tænkte ved mig selv, at det hele var kattens: Alle hendes tårer er kattens, hendes aller stærkeste følelser er kattens, hendes fortrolighed tilhører ofte kun katten. Men da hun var taget afsted, kom der alligevel en sms, hvor hun skrev “Jeg elsker dig <3″. Jeg svarede, “Jeg elsker dig højere!” – og hun skrev tilbage, “Tak mor, men jeg ved ikke, om det er muligt!” Hun er teenager, og jeg må acceptere, at kommunikationen foregår på hendes præmisser: Når det passer hende og på måder, der passer hende og hendes sarte sjæl. Blomster springer ikke ud på kommando, men når det er tid for dem.
2
Apropos store børn: Jacob og jeg har vores Zen-moments, når jeg læser højt for ham. Men Elise er jo alt for gammel til, at jeg kan læse for hende. Vi gør derfor noget andet sammen: Vi låner coffee table books på biblioteket og nyder at sidde sammen og studere fantastiske fotografier af haver, huse, mennesker, natur. Prøv det, hvis du har et stort barn – eller et barn, som ikke er vild med at få læst bøger højt. Det er et Zen-skabende ritual!
3
Her til aften har Jacob tegnet sin familie. Familien er i realiteten et broget patchworktæppe af dine-mine-vores børn, biologisk familie og valgt familie. Men Jacob har i dag valgt at tegne os som en fuldkommen klassisk familie bestående af mor, far og børn. Og jeg har fået botox-læber og store bryster. “Orntlig syg mor!” sagde han og hujede af grin:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Orntlig syg fodboldtrøje, Jacob har på
Håber, Elise får en god ferie.
Kh, G.
Fordi han ser jer som den klassiske familie, selvom han ved det ikke er sådan – det er sgu et kompliment.
Stort du kan se Elises og dit forhold, som værende på hendes præmisser. Håber jeg er lige så rummelig, når jeg kommer dertil ( har 7 år at øve mig i)