Det er lykke at være to uger i en italiensk tidslomme. Men det er også lykke at vende tilbage til lige nu-og-her og det, jeg elsker: familien og hverdagene.
Helt hverdag har det nu ikke været i dag. Det er trods alt ikke hverdag at
1
Jacob hopper ned ad fortovet kun med sit penalhus i hånden, fordi det er klippe-klistre-dag i skolen. Og det er heller ikke hverdag, at han vender sig om for at vinke til mig fem gange i løbet af de 80 meters hoppen. Faktisk er det sæsonrekord. Og jeg tror, det betyder, “Jeg er glad for, at du er hjemme igen, og at det hele er, som det plejer at være.”
2
Det er heller ikke hverdag, at jeg sender et manuskript til mit forlag. Men det gjorde jeg i dag. Da cykelbudet havde hentet det, stillede jeg mig igen ind i karnappen og kiggede efter ham. Der kørte han da lige med min bog, gjorde han! Men jeg vinkede altså ikke. På spejderære!
3
Og det er heller ikke hverdag, at jeg ligger på stuegulvet og indpakker og numererer rigtigt mange pakker. Jeg elsker at lave pakkekalender til børnene, for jeg ved, hvor højt de elsker at vågne hver morgen i december og få en gave.
Da alt var indpakket for en halv time siden, og jeg gik ind for at putte nummer 1 i Jacobs strømpe, var han vågen endnu. “Jeg kan ikke sove, når det er 1. december i morgen”, sagde han.
Så: Det har slet ikke været en hverdag. Det har været en ganske særlig dejlig mandag.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Velkommen hjem. :0) Dejligt at se at du er tilbage på bloggen. :0) Ønsker dig og din familie en rigtig dejlig 1. december. :0)
Mange zen hilsner
Dora
Med risiko for at lyde som en kliché, så ER hverdage, mandage el. hvad vi nu kalder dem altså de bedste. Især når de former sig som din tretrins-mandag. Jeg får lyst til at pakke gaver ind nu – også selvom jeg havde besluttet, at der kun var adventsgaver hos os…Hverdagshilsner fra Anette