Igen i dag har jeg øvet mig i at indstille blikket på at se det smukkke i det enkle og dagligdags.
Så her er “Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig. På sin egen lille facon:
1:
Synet af denne post-it på gulvet i entréen. Faldet af Jacobs gymnastikpose, som Søren havde hængt til ham på dørhåndtaget.
2:
Synet af Elise (og Pelspølsen), som jeg fandt siddende ude på opgangen, hvor blæsten åbenbart lød særligt fantastisk, når den slog mod ruden lige der. Stairways to Zen:
3:
At putte Jacob. Og høre ham tale indeligt om længslen efter evig adgang til…kammerjunkere. “Tænk, hvis man altid havde en kammerjunker i lommen”, sagde han. Jeg tror, det måske faktisk var kammerjunkere, filosoffen Lao Tzu havde i tankerne, da han skrev følgende:
Do nondoing,
Strive for nonstriving,
Savor the flavorless,
Regard the small as important,
Make much of little
(Lao Tzu, 6. århundrede fvt)
{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Anna du har de mest vidunderlige børn!
Temaet for min eftermiddag og aften har også været ‘make much of little’. Vidunderligt…
Vi har ændret nougatmusens natteflasker lidt – vi har faktisk fjernet den ene natteflaske og også den flaske han ellers har fået, når han kommer i seng. Helt udramatisk og med et supergodt resultat.
Nu vågner fisen kl. 6 om morgenen (nogenlunde samtidig med den kække bimlen fra fars vækkeur) – og så kommer han ind og ligger i sengen ved siden af mor. Det er SÅ hyggeligt – og her til morgen faldt vi begge i søvn igen, mens far var ude med hunden. Og vi sov videre til kl. 8!!!!
Det er vidunderligt at læse din blog.
Smukke ord og tanker
Kh Cammilla
Har en Emma, der også ville elske evig adgang til netop kammerjunker….i en spiselig version. Lao Tzu eller ej.
Min datter på fem kan også – med det der helt særlige lys i ansigt og øjne – drømmende fremmane: [Mor, tænk - tænk hvis man kunne bo i et land, hvor alting bare var lavet af guf!] Ja, tænk, hvis man kunne istemmer moren, der tilføjer – [og jeg ville så bo i chokolade-landet!]
I dag stillede en jornalist mig spørgsmålet: hvorfor skal man egentlig tale med sine børn? Åhhh, gid jeg dog havde læst Jacobs pragtfulde indsigt om kammerjunkere inden jeg svarede. Behøver man sige mere: jo ser du, fordi børn er de mest vidunderlige samtalepartnere, når man bare giver sig selv lov til at tale med dem – og til at være stolte af dem.
Der er noget beauty-zen til dig i cyberspace, hvis du kigger forbi under ‘vindere’.
I går blev jeg foræret 6 timers ren zen.
Jeg skulle til Århus (og hjem igen) – ikke helt efter eget valg. Men jeg endte med at glæde mig til at skulle afsted, fordi det gik op for mig, at det betød 2×3 timer i et tog, hvor jeg kunne: læse og sove – og intet andet. I 6 timer! Det er jo som at vinde i lotteriet – sådan oplevede jeg det i hvert fald.
Og jeg føler mig som et helt nyt menneske i dag.
Anna I LOVE YOU!! Tak fordi du hver dag minder mig om Zen. Jeg vil sgu også bo med kammerjunkere. Forever.