Mandag den 5. januar

af Anna Skyggebjerg den 5. januar 2015

Kære alle,

GODT NYTÅR – og TAK for det år, der er gået!

Tak fordi, I har læst med på bloggen. Tak for alle kommentarer og mails. Tak til jer, som er kommet til mine foredrag. Og særligt tak til jer, som har skrevet breve til den brevkasse, der nu snart er en bog. 

2014 blev stort set, som jeg havde forestillet mig: Fuld af ro og hverdag (særligt i sammenligning med 2013, der var crazy busy). Jeg skatter ro og hverdag. Ikke mindst, da jeg har en nær veninde, hvis 2014 bød hende alt for mange omvæltninger. Hun ønsker sig mest af alt at gøre helt almindelige hverdagsting og at kunne fryde sig over helt almindelige hverdagsting.

Så man skal glæde sig over begivenhedsløse dage. Hver af dem er et mirakel og fortjener vores taknemmelighed. Vi viser vores taknemmelighed med tre enkle ting:

Smile, breathe, and go slowly. (Thich Nhat Hahn)

GODT NYTÅR! 

http://1.bp.blogspot.com/_6SBviae1JUo/SDPi1IQn2bI/AAAAAAAABmk/K3X_TD7k5ME/s400/Buddha+smile+for+blog.jpg

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Kristina 5. januar 2015 kl. 21:55

I lige måde Anna! Og tak fordi du spreder glæde, stilhed og taknemmelighed med dine ord, tanker og billeder. Det er virkelig værdsat, og jeg glæder mig til at følge med i endnu et år :)

Godt nytår fra

/Kristina.

Skriv en kommentar