Der er visse ting, der ligesom vokser ukontrollabelt. Topmaver synes jeg tenderer at være sådan en ting. Og pandehår er helt sikkert sådan en ting: Jeg går i seng om aftenen og ser helt almindelig ud på håret. Og vågner om morgenen og skal klippes med det samme for at kunne se ud. Begges vækst – topmavens og pandehårets – har jeg dog lært at leve med. Nu synes jeg, noget tyder på, at min søn vokser ukontrollabelt. Og jeg ved ærlig talt ikke, om jeg er helt parat til at leve med det. Han er trods alt kun 8…
1
I dag sad vi i min seng og læste. Vi læste begge Stephen King. Og det skal forstås på den måde, at jeg læste “Dolores Claiborne” og Jacob læste “Dragens Øjne”. Det var et Zen-moment: Ro, nærhed, fordybelse. Men det var også en lidt skræmmende erkendelse af, at han er blevet stor. Rigeligt stor, faktisk.
2
Da jeg puttede ham, fortalte han, at den film, han for nyligt så i biffen, stadig plager ham: “Jeg får bange anelser, når jeg lukker øjnene. I må gerne kigge ind til mig rigtig tit, inden I går til ro.”
“Bange anelser”?? “Går til ro”?? Hov, hov, Jacob, det er altså dig, der er den lille, og mig, der skal sige, “Kan du så tale ordentligt, barn”. Sæt tempoet ned, tak.
3
Der er heldigvis en ting, der kan få barnet frem i alle – og også Zen frem i alle: Snobrødsbagning.
Den aller første side, jeg skrev i “Zen for mødre”, var siden om snobrødsbagning. Fordi det at bage snobrød er en af de mest oplagte veje til Zen. Snobrødsbagning er Zen for begyndere! Vi gjorde det i går. (Billedet er altså 24 timer gammelt, og Jacob ser slet ikke sådan her ud mere. Han er mindst en halv meter højere…)
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kig og nyd ham hvert sekund, for vups hr han vokset dig over hovedet og er flyttet hjemme fra
Ps mor til tre på 17, 21 og 23
Kære Anna,
Ja, tak til snobrødsbagning, det er bare hyggeligt.
Hvad angår Jacob, der vokser, så har jeg selv en dreng på 9 og han bliver mig også af og til lige-vel stor og selvkørende. Det hænder også jeg ville ønske han flyttede hjemmefra NU, men det varer sjældent længe. God sommer fra blog.katrineaxholm.dk