Mors Dag – søndag den 10. maj

af Anna Skyggebjerg den 10. maj 2009

Det er Mors Dag. Brug den godt. For eksempel på disse Hele 3 ting:

1

Beslut dig for, at din hverdag fremover skal indeholde åndehuller. At der skal være pauser med ro og fordybelse. Både når du er sammen med børnene og om aftenen, når børnene er blevet puttet, og du har tid til dig selv.

2

Find ud af, hvilke åndehuller, der giver mening for dig og for børnene. Hvad giver jer en oplevelse af, at I trækker vejret i bund og mærker, at der er et stille center indeni? Hvad stilner og nærer din sjæl? Køb eventuelt “Zen for mødre” og lad dig inspirere af mine Zen-skabende ritualer.

3

Fortæl familien om planen. Hvis du er heldig, siger de helt af sig selv, “Hvor lyder det dejligt! Fortæl os, hvad vi kan gøre for at støtte dig bedst muligt.” Hvis ikke de spørger af sig selv, så fortæl selv, hvordan de kan støtte dig. Og sig til dem,  at støtte til dit nye projekt om mere Zen til dig og familien er den bedste Mors Dags gave, de kan give dig. Men at du selvfølgelig ikke siger nej til en dusk og noget chokolade som supplement…

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Karen 12. maj 2009 kl. 17:28

Kære Anna,
Godt at læse at du ikke “hyper” mors dag.
Da jeg boede i USA, blev jeg noget så TRÆT af alle de kvinder som pralede med deres henrivende smås tegninger. De smykker, som samme småbørn havde været ude at købe sammen med far og den henRIvende morgenmad, de var blevet budt på sengen/på skovturen/i den smarte morgenmadsrestaurant.
Når de kælent spurgte hvad jeg så havde fået(!)så jeg dem fast i øjnene og sagde: “Det sædvanlige: Ingenting. I vores hus er det nemlig mors dag HVER dag.” –
Og fars dag og børnenes dag. Alt for mange kvinder (i USA, i hvert tilfælde) finder sig i til dagligt at blive jokket på og talt grimt til af deres børn (og muligvis mage). Er en tegning, et glas Mimosa og et par øreringe, som din mand ikke har råd til, passende kompensation?
Jeg behandler min familie med kærlighed og respekt. Hver dag. Og forventer det samme retur. Hver dag. Det er faktisk ikke for meget for langt. Mindre end det lærer dem, at familiemedlemmer kan de behandle “hür som hälst”, og det er ikke sundt for opvoksende sjæle.

Skriv en kommentar