Om Anna
Jeg er uddannet magister i Litteraturhistorie, men gør nu det, jeg aller helst vil: Jeg skriver bøger og blogger – og trives med et liv, hvor der ikke er brug for en Mayland-kalender, for jeg skal ikke mere, end at det godt kan stå i mit lille felt på vores Pedersen & Findus familiekalender.
Jeg bor på Frederiksberg med mand og børn: Søren, Elise, Jacob. Og også med katten Chilli.
Jeg er stærkt afhængig af min cykel, af te og kage og af en hverdag med fokus på det smukke i det enkle og nære.
{ 1 trackback }
{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Smukt skrevet og godt gået, Anna!
Tillykke med din harmoniske og velorkestreret tilværelse.
Så lykkedes det endelig!
Mange hilsner fra London
Tim
Jeg gklæder mig til at læse din bog – indtil nu har jeg kun læst om den.
Hej Anna
Jeg har lige læst de 23 gratis sider af din bog “introvert”. Jeg stiftede 1. gang bekendtskab med begrebet sidste år, hvor jeg læste møbergs bog om “særlig sentive”. Jeg er særligt sensitiv og introvert. Jeg er lykkelig for mine evner, det svære at at leve i verden – lade som om, men du beskriver jo det hele, som det netop ER. Jeg har arbejdet som sygeplejerske i 13 år – jeg er virkelig et talent indenfor mit felt, især når det drejer sig om, at forstå helheden i en situation, samt at give mennesker det de netop HAR behov for i en given situation. Men prisen er høj, jeg er flad når jeg har fri – jeg har min egen store mark, hvor jeg er selvforsynende. Jeg slapper af, når jeg går derude – det er LIVET. Mennesker siger til mig, at jeg er a-social og har brug for at komme ud mellem andre, når jeg har fri. Det er det sidste jeg har brug for, jeg er SUPER-social 8 timer dagligt i mit job.
Du lyder og ser så skøn ud. Jeg er glad for, at havde “mødt” dig.
Knus fra Karin
Det var den sidste side… Hvor kunne jeg et sted, godt bruge en side til.
Jeg er glad for at have læst din bog. Det er mange ting der er faldet på plads i min verden, men den har også stillede nogle spørgsmål ved min person. Nogle ting jeg troede var, men nu er i tvivl om.
Den side jeg savner håber at jeg kan finde i en bog du henviser til nogle gange, Quiet, af Susan Cain.
Mange tak for en GOD bog. Er sikker på at den nok skal blive en følgesven og genbesøget
Mange hilsner Daniel.
Kære Daniel,
Tak for dine ord! Og held og lykke med Susan Cains bog. Den vil du kunne lide!
Kærlig hilsen,
Anna
Kære Anna Skyggebjerg.
Er lige for 10 min siden blevet færdig med at læse din bog “Introvert – Stå ved dig selv”. Hvilken tiltrængt og nødvendig bog! Og velskrevet, humoristisk, empatisk. Og dejligt, at du tog de introverte børn med – dem har jeg selv 2 af!
Vi har fornylig været til samtale på skolen om vores introverte datter – sammen med flere lærere og en skolepsykolog – og der gav den kloge psykolog os en fotokopi af kapitel 4 fra din bog med hjem! Du bliver altså hørt og brugt der ude (i verden)!
Om 4 timer (ja, tæller ned!) skal jeg til gangster-tema-fest med udklædning, taler, lege og dans til efter midnat! Så vil jeg have din bog og dine gode råd i baghovedet!
Kh. Alice Aagaard.
Af hjertet tak! Hvor er det forunderligt lykkeligt endelig at være “hjemme”. Din bog har sat ord på alt det, jeg egentlig godt vidste, men nærmest fanatisk har bekæmpet de sidste mange mange år. Jeg læste din bog på en formiddag, og sad til bage med følelsen: nå, det er derfor. Hvorfor er der aldrig nogen der har fortalt mig det? Hvor kunne jeg have undgået mange unødvendige nedture. Men nu starter et nyt liv – jeg stiller mig på den højeste bakke jeg kan finde og råber ud i verden: JEG ER INTROVERT! Hvor er det vidunderligt endelig at have taget magten tilbage.
Kære Lene, Jubi! Jeg kunne ikke håbe på en bedre reaktion på min bog. Tak!