Onsdag den 10. juni

I dag blev ingenting, som jeg havde planlagt det, for jeg blev syg og har ligget i sengen stort set hele dagen.  Det dur jeg ikke til. Jeg vil have fuld kontrol, kunne klare hele molevitten og ikke være en, der ligger til sengs á la Maude. Gud har humor, og jeg har hende mistænkt for at have givet mig migræne og andet for at tvinge mig til at lære at overgive mig til det, jeg alligevel ikke kan forandre. Kender du The Serenity Prayer? Ellers kommer den her:

Grant me the serenity

to accept the things I cannot change;

courage to change the things I can;

and wisdom to know the difference.

1

I dag har jeg været nødt til at acceptere det, jeg ikke kan forandre. Og det har jeg haft godt af! Det kan være en stor lettelse og kilde til Zen at give slip på presset og bekymringerne og simpelthen acceptere, hvordan livet er lige nu.  At trække vejret roligt og have tillid til, at tingene ændrer sig efterhånden.

Nogle gange er det kamp for forandring, der skal til. Andre gange er det accept, der er den kærlige respons på ukærlige omstændigheder.

2

At ligge syg er en god anledning til at bade sig i omsorg:  Børn, der aer og serverer saftevand og læser i sengen, så jeg ikke er alene. Og Puttepatruljen (alias katten Chilli), der har ligget klinet op ad mig hele dagen, fordi hun har fattet, at der er behov for særlig omsorg. Træk vejret i bund, Anna, og nyd det! Aaaaah!

3

Elise har været ude at løbe (sammen med Sørens store datter, som er på besøg) – og de kom hjem med blomster-extravaganza i form af  en stor buket jasmin. Når jeg stikker næsen i den buket og lukker øjnene, så er jeg på sommerferie med mine forældre i Hvitsten i Norge. Vi går ned ad den lille sti for at købe sandwich-is og nye kartofler. Og min kjole er af frotté, alt er godt og mor og far lever evigt… Min barndoms Zensomre!