Jeg vidste godt, jeg ville være træt efter tre dages Bogforum. Så jeg tog min egen medicin. Men den hjalp ikke, for jeg tog for lav en dosis.
Den medicin, jeg skal tage, når jeg har haft mange udadvendte aktiviteter og er løbet tør for energi, er: Ro. Ingen planer. Alenetid.
Så klog, som jeg jo er, havde jeg allerede for længe siden sørget for, at Mandag Efter Bogforum var en 100% fridag. Tirsdag, derimod, havde jeg lagt to møder. Som jeg nød, men som, viste det sig, krævede, at jeg trak på reservebatteriet og en god portion vilje. For faktisk var jeg ikke ladet op endnu. En enkelt fridag var ganske enkelt ikke nok.
Enhver må finde sin egen brøk med det tæt-på-perfekte forhold mellem at forbruge energi og at genoplade. Din brøk er sikkert ikke ens altid, men afhængig af, hvilken type aktivitet, du har været engageret i. Men det er værd at tænke over sin brøk – og derefter at stå ved den overfor sig selv (i modsætning til, hvad jeg lige har gjort). Jeg nævner det bare lige, nu her op til tiden med julefrokoster…
PS: En af de ting, jeg har gjort for at genoplade i dag, er, at jeg har skrællet en halv kurv med æbler og kogt marmelade. Det var Pelspølsen glad for, for så kunne hun overtage kurven (ja, nu siger jeg godtnok, at hun er glad – og viser et foto, hvor hun ser skide sur ud. Men sagen er altå, at Pelspølsen er, hvad man kan kalde ekspressivt udfordret. Hun ser altid sur ud, selvom hun faktisk er ret så glad…)
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Den er ikke altid lige nem, den balance… Jeg kæmper også nogle gange men er ved at lære det. Det lyder lækkert med marmelade – udover Pelspølsen blev familien sikkert også glad, så det er jo ren win-win for jer allesammen
Ih hvor jeg kender det med alene tid, dejligt billede af “pølsen”
Hun er bare afslappet og ikke opmærksom på, at der tages billede
…Eller måske er det dèt at blive kaldt Pelspølsen, når man har det smukke navn Chilli
Hej Anna. Du taler om at genoplade. Jeg gik i dit arkiv for at minde dig om, at du har været opfindsom i din ‘genopladning’ i mange, mange år.Undervejs fandt jeg mange skønne ord/hyggestunder og billeder, som du havde lagt ud, og jeg blev selv inspireret. Se dog lige under 29. september 2009
. Her er søde Pelsepølsen i hvert fald total tilfreds. Tror jeg også du var 
. Og så var din skønne blå stol også med. Mon ikke også den var tilfreds 
.