Først travede jeg i tre timer for at komme til en bestemt boghandel.
Derefter købte jeg et stort krus te og gik rundt i butikken i to timer for 1) at kigge på bøger OG 2) for at kigge efter mit tekrus, som jeg hele tiden satte på en hylde og så glemte. Faktisk har jeg helt alvorligt overvejet at skrive en bog om at være blevet glemsom. Et meget vedkommende emne for mig…
Af samme grund købte jeg en smuk, grøn bog med titlen One line a day. A five year memory book. Der er en dato på hver side, og hver side er så inddelt i fem felter, så jeg kan skrive en linje eller to om, hvad jeg har lavet for eksempel den 12. august 2015 og de følgende fire års 12. august. Jeg ville ønske, jeg var begyndt på sådan en dagbog for længst, nu da jeg er så glemsom. Jeg begynder i dag!
Her er et snapshot af dagens høst. Inklusive en lysegrøn tekop. Sådan en har jeg godt nok i forvejen (og jeg bruger den aldrig). Men det havde jeg glemt, da jeg dånede over denne….
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hold da op, det er som at læse om mig:-)
Tak for inspirationen, Anna. Nu blev også jeg nødt til at skaffe mig ‘One line a day’. Tak. Nyd New York<3
Hvad med at skrive om en kvinde, der glemmer at hun tror, at hun ikke kan noget som helst og så bare går ud i livet og gør alt muligt fordi hun har glemt at hun troede hun ikke kunne
På Bogforum sidste år hørte jeg min gamle professor fra dansk fortælle om sin erindringsbog. Han sagde, at han havde skrevet den nu, fordi det var sidste chance – han var begyndt at glemme det hele igen. Jeg havde et meget sammensat forhold til ham; næsegrus beundring for hans store faglige dygtighed blandet med noget mindre pænt, fordi vi havde nogle gevaldige sammenstød dengang i 1990′erne. Efter interviewet tog jeg en dyb indånding, købte hans bog og gik op og bad ham signere den. Jeg præsenterede mig som en af hans gamle studerende. Han kunne overhovedet ikke huske mig. Måske ikke verdens største overraskelse, men chokerende på en måde, fordi han var et vigtigt pejlemærke i min ungdom, og nu var det alt sammen glemt. Og en god reminder om det, vi så tit taler om: “This too shall pass”. Men den bog om glemsomhed vil jeg gerne læse!