Onsdag den 14. april

af Anna Skyggebjerg den 14. april 2010

1

I aften er jeg træt. På en måde for træt til at blogge. Men jeg gør det alligevel. Jeg.Gør. Det. Alligevel.

Det er nemlig sådan, at det netop er på trætte aftner som denne, at det er aller vigtigst for mig, at huske på “Hele 3 ting”, der har gjort dagen særlig. Det er på de ikke-perfekte dage, at det er aller vigtigst at fokusere på det, der er godt, frem for på det, der måske ikke er præcis, som jeg kunne ønske mig det.  Så hvis du synes, dagen i dag ikke rigtigt duer til at begynde at skrive taknemmelighedsdagbog, så tro om: Det er lige præcis i dag, du skal begynde. Og så skal du holde ved i nogle uger.  Det er potentielt livsforandrende. I promise.

2

Det bedste syn i dag er dette: Kirsebærgrene i mit vindue. Så smukke!

3

Det bedste citat i dager dette: Jeg spørger Jacob, hvad der er temaet for engelsktimerne fra i morgen. Og han siger “My pet and my face off”.

Det viste sig, at han mente “My pet and my time off”, altså ens kæledyr og hvad man laver, når man har fri. Sikken en skøn fortalelse. For helt ærligt: Er det ikke ret tit sådan, at det at have fri er det samme som at tage sit officielle ansigt af.

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Signe 15. april 2010 kl. 21:59

Kære Anna,

så er bogen ankommet her i Højbjerg.
Glæder mig til at se nærmere på den.
TAK!

Kh
Signe.

Skriv en kommentar