Magasinet Psykologi vil gerne lave et interview med mig -- og spørgsmålene er alle sammen tunge eksistentielle sager.
Højdepunkter, lavpunkter og vendepunkter. Kærlighed, død og hvem, der har betydet mest i mit liv. Hvor ofte tager man sig egentlig tid til at reflektere over så store spørgsmål? Så jeg går og summer med mig selv. Og det går op for mig, hvor megen lykke, jeg vitterligt oplever på grund af de små ting i hverdagen: blomster, træer, dyr, de daglige ritualer. I grunden ret godt, for det er jo hverdage, der er flest af.
Mary Oliver har skrevet et noget så smukt digt om hverdagslykke. Nemlig den lykke, det er, at ligge i sengen med sin hund, som har alle fire poter i vejret og beder hende bekræfte, at hun elsker ham. Digtet slutter:
Could there be a sweeter arrangement?
Over and over
he gets to ask.
I get to tell.
Hør Mary Oliver læse det op. Jeg garanterer: Det er helt vidunderligt!
{ 2 trackbacks }
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hun er da fantastisk, hende Mary Oliver!
Jeg har lige et lille spørgsmål
Du skrev at du ville invitere Cheryl Strayed til en middag (hvis du kunne)…er det fordi du synes hende bogen “Wild” er god eller er der en anden grund? Jeg spørger, fordi jeg har overvejet at læse den
Kære Jess,
Ja, er Mary Oliver ikke skøn!
Mht Cheryl Strayed: Hun skal med til middag, fordi hun skriver fuldkommen fantastisk. Jeg elsker ALT, hvad hun har skrevet. Læs Wild, Jess! Se filmen bagefter.
Kh,
Anna
Tak for tilbagemeldingen. Jeg vil nu læse bogen. Har længe været sådan lidt “on the fence” og tænkt, om det måske blev lidt kedeligt i længden at læse om vandretur og vandring. Men jeg kaster mig ud i det, på din opfordring. Tak for det.
Og tillykke med den fine, fine ro igår
Ros…skulle der naturligvis stå