Ham der den 12-årige søn, som forleden sagde, at det er vigtigt forældre opdrager deres børn og sætter grænser og laver regler…. Han blev taget på ordet. Og det var nok ikke lige det, han havde ment. Det var jo mere de der børn på tv,der skulle sættes grænser for og laves regler for….
Men faktum er, at vi i forgårs igen-igen måtte have en alvorlig samtale om alle de samme ting, som tv-familien havde samtaler om. Regler. Gensidighed. Holdånd. The works.
Den endte med et A4-ark med en struktur foreløbigt for nogle dage. Der står nul computerspil. Til gengæld står der, hvornår der skal laves lektier og læses bøger samt en hel del almindelige pligter, som det i grunden ikke fortsat burde være nødvendigt at skrive ned. Men det er det så. Det er ikke Jacobs fejl. Det er hans frontallapper, der er lidt nede i disse år. Så derfor må der lister til, så han kan huske at passe katten, sig selv og sine lektier.
Hvad der skete? Først blev han sur og fornærmet. Så gik han igang med alle de ting, der stod på listen, og som han nu kunne overskue. Tjek. Tjek. Tjek.
Og nu? Nu er han gladere end længe. Han læser og snakker og tager del i familien og går tur med mig og hunden. Og han er pavestolt over alle de ting, han har nået.
Struktur virker! Og jeg mener derfor, at jeg har “License to fremture”
Lige nu sidder han ved siden af mit skrivebord og læser William Siddis perfekte liv.
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Godt og meget aktuelt indlæg
Selvom jeg selv er 23 nu, så kan jeg tydeligt huske dengang jeg selv og min søster sad sammen med vores forældre og lavede lister over gøremål og ansvar i dagligdagen. Det var nemlig også foreløbige lister.
Det er svært med de der frontallapper, som du har ret i ikke er helt færdigudviklede endnu, men det er også svært nogle gange at være 12 år. Men dejligt at læse, at der også bliver sat tid af til læsning ud over lektierne.
Mange hilsner herfra
Hej Anna
Tænk en gang. Lige netop i dag talte jeg med en kollega om det at lave tjeklister, huskelister m.m. Jeg har altid haft det bedst med at lave lister for at kunne have styr på tingene. For nogle år siden holdt jeg op med det, fordi jeg fik at vide, at jeg bare skulle gøre det, jeg havde lyst til og ikke være så kontrolfikseret.
Men jeg kan mærke, at jeg har brug for den struktur, mine huskelister giver. Og jeg har besluttet, at jeg vil i gang igen. På trods af, at jeg arbejder på at slippe kontrollen på andre områder af livet, tror jeg, at mine lister hjælper mig med at stresse af.
Når noget er noteret ned, behøver hjernen ikke at beskæftige sig med at huske det. Og som din søn også har oplevet, giver det en stor tilfredshed at kunne tjekke af efterhånden som tingene bliver gjort.
Tak for påmindelsen.
Og i øvrigt du William Sidis ‘ perfekte liv en rigtig god bog
Du = er
Hils Jacob…
Jeg håber, at han nyder bogen
Hej Anna!
Jeg er også stor fan af struktur, lister, skemaer og andre ting, der kan gøre opgaver overskuelige og tydelige, så de på den måde bliver meget nemmere at løse.
Struktur giver jo – modsat hvad mange tror – overskud til at være spontan!
KH Helle