Jeg spurgte engang en buddhist, hvad hun havde lært af at blive buddhist. Jeg forventede, at hun ville svare noget om lidelse eller ego. Og det gjorde hun også. Hun svarede: “Jeg har lært at stå i kø”.
Vi er nok nogle stykker, som netop når vi står i kø, optræder vældig optagede af vores ego: “Jeg er vigtig. Min tid bliver spildt. Hvis jeg sad ved den skranke, ville det hele gå tjeppere.”
Al den selv-optagethed er roden til lidelse.
Mens jeg venter på måske at blive lige så klog som hende, der allerede har lært at stå i kø, bruger jeg en smutvej for at udholde det. Smutvejen er ganske enkel: Jeg har en pausebog med i tasken. Faktisk ligger den der altid, så jeg til enhver tid har den ved hånden. Den har fuldkommen forandret min opfattelse af at vente i en kø på posthuset på en 17. december…
Jeg anbefaler, at du finder en bog, som ikke fylder så meget, og som har korte tekster. Hvis du skal på posthuset indenfor de næste dage, så find den NU. Du får brug for den!
Pretty Ink (mit forlag!) har lige udgivet en perfekt pausebog. Den hedder rent faktisk 24 pauser. Den er skrevet af Mette Kopp – og koster kun 70 kr.
Min egen pausebog er af Pema Chödrön:
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ihh, en god ide. Jeg må fluks anskaffe en pausebog.
Glædelig jul til dig og dine.
Zenlig hilsen
Tania
At vente i kø er i sandhed en kunst som de færreste mestrer. Sjovt nok særligt på de nordlige breddegrader
Derfor er det godt med smutveje og din lyder særligt brugbar. Tak for tip.
/Kristina.
Kommer der også boganbefalinger til juleferien…altså dem der ikke kan læses i en kø….eller måske man så bliver så vild med kø, at man hele tiden giver pladsen til en anden…;))